Ejerforeningsvedtægter

Ejerforeningen er reguleret via foreningens vedtægter. Er der ikke vedtaget en individuel vedtægt i ejerforeningen gælder ”Normalvedtægten” for ejerforeningen.

Om vedtægterne

Vedtægterne vil normalt som minimum indeholde regler for indkaldelse og afholdelse af generalforsamling i ejerforeningen. I vedtægterne kan endvidere være indeholdt begrænsninger i ejerens råderet over sin ejerlejlighed, f.eks. vedrørende husdyrhold og ret til udlejning.

Der er bekendtgjort to normalvedtægter for ejerforeninger:

En 'almindelig' normalvedtægt, der gælder for ejerforeninger, som er omfattet af lov om ejerlejligheder.

En 'særlig' normalvedtægt for ejerforeninger, som er etableret ved salg af almene boliger efter kapitel 5 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Den 'almindelige' normalvedtægt

Normalvedtægten for ejerforeninger, som er omfattet af lov om ejerlejligheder, gælder for 'almindelige' ejerforeninger.

Normalvedtægten er udfyldende og gælder på områder, hvor eventuelle individuelle vedtægter ikke bestemmer andet. Den gælder i sin helhed i ejerforeninger, der ikke har vedtaget og tinglyst en individuel vedtægt.

Vedtægten trådte i kraft 1. januar 2005. Ændringerne i denne normalvedtægt i forhold til den tidligere gældende er bl.a., at bestyrelsen nu har pligt til at udarbejde et budget, en vedligeholdelsesplan for ejendommen samt en husorden, og at bestyrelsen kan beslutte, at ejerforeningen skal tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, uden at beslutningen skal indbringes for generalforsamlingen.

Den 'særlige' normalvedtægt

Denne normalvedtægt gælder i de nyere ejerforeninger, der opstår/er opstået i forbindelse med salg af almene familieboliger, jf. lov nr. 485 af 9. juni 2004. Normalvedtægten gælder, ligesom den almindelige normalvedtægt ovenfor, kun på områder, hvor eventuelle individuelle vedtægter ikke bestemmer andet, men i sin helhed i ejerforeninger, der ikke har vedtaget og tinglyst en individuel vedtægt.

Vedtægten tager udgangspunkt i den almindelige normalvedtægt, men fraviger den, i det omfang at særlige forhold gør sig gældende. Som eksempel kan nævnes, at der er en væsentlig længere frist for indkaldelse til generalforsamlingen og udsendelse af materiale hertil.

Der er også andre stemmeregler end efter den almindelige normalvedtægt, idet der efter den særlige normalvedtægt kun stemmes efter fordelingstal. En sådan stemmeregel giver det mest retvisende billede af forholdene i en ejerforening etableret ved salg af almene boliger.

Herudover er der bl.a. særregler om, at afdelingsbestyrelsen har ret til at møde på generalforsamlingen med taleret, og at boligorganisationen på den almene afdelings vegne kan udpege personer, som er valgbare til ejerforeningens bestyrelse, ligesom der er en bestemmelse om sikkerhedsstillelse.

Hvornår gælder vedtægterne?

Normaledtægterne gælder, hvis der ikke er vedtaget en individuel vedtægt i ejerforeningen.

Myndighed

Erhvervsstyrelsen

Officielle navne

Bekendtgørelse nr. 1332 af 14/12/2004 om normalvedtægt for ejerforeninger.

Bekendtgørelse nr. 1333 af 14/12/2004 om normalvedtægt for ejerforeninger etableret ved salg efter kapitel 5 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. omfattende almene afdelinger