Om Radonguiden

Radonguiden informerer om den naturligt forekommende og radioaktive gasart radon. Radonguiden samler relevante informationer om radon i Danmark. Bag Radonguiden står Energistyrelsen og Boligejer.dk i samarbejde med Statens Institut for Strålebeskyttelse og Kræftens Bekæmpelse med støtte fra Realdania.

Hvorfor radonguiden?

Sundhedsstyrelsen skønner, at cirka 350.000 huse i Danmark har for høj koncentration af den naturligt forekommende og radioaktive gasart radon, der kan trænge ind i boliger fra undergrunden. Radonniveauet er for højt, når det overstiger 100 Bq/m3.

Radon er en medvirkende årsag til 300 tilfælde af lungekræft om året i Danmark. Derfor er det vigtigt, at informere om radon.

Hvem henvender Radonguiden sig til

Radonguiden samler de relevante oplysninger om radon og giver indblik i, hvordan du kan måle radon i dit hus og sikre dig mod radon, hvis niveauet i dit hus er for højt. Målgruppen for Radonguiden er primært boligejere med enfamiliehuse og rækkehuse, hvor risikoen for radon er størst.

Hvis du skal bygge nyt, kan du finde relevante oplysninger og links under menupunktet Radon og nybyggeri.

Kommunerne kan bruge radonguiden, når de skal informere borgerne lokalt.

Om radonkortet

På Radonguiden henviser vi til radonkortet. Det er et Danmarkskort, der viser, hvor stor en andel af enfamiliehuse som Sundhedsstyrelsen vurderer har et radonniveau over 200 Bq/m3.

Radon måles i becquerel per kubikmeter (Bq/m³). Energistyrelsen anbefaler, at du gennemfører tiltag, som kan reducere radonniveauet i dit hus, allerede når indholdet af radon overskrider 100 Bq/m³.

Radonkort

Radon i danske huse

Radonkortet er baseret på en landsdækkende undersøgelse, som blev offentliggjort i 2001 af Statens Institut for Strålebeskyttelse (dengang: Statens Institut for Strålehygiejne), Risø DTU og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Undersøgelsen blev gennemført 1995-2000, hvor der blev foretaget omkring 10 målinger i hver af de daværende 275 kommuner. Undersøgelsen bygger på en kortlægning af radonforholdene i danske boliger. Der blev målt i 3120 huse i alt.

Mest radon i klasse 4 områderne

Radonkortet viser landets daværende 275 kommuner inddelt i fem klasser alt efter, hvor stor en andel af enfamiliehuse, Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m3. Klasserne er:

  • Klasse 4: 10-30% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3 (de mørkeste områder på kortet)
  • Klasse 3: 3-10% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3
  • Klasse 2: 1-3% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3
  • Klasse 1: 0.3-1% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3
  • Klasse 0: 0-0,3% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3.

For landet som helhed har 4,6% af enfamiliehusene værdier over 200 Bq/m³. Det svarer til 65.000 huse. I visse egne (fx Nordjylland) har mindre end 1% af husene over 200 Bq/m³. I andre egne (fx visse steder på Fyn og Bornholm) er andelen højere end 10%. 15 huse i undersøgelsen havde værdier over 400 Bq/m³. det vurderes, at der er ca. 350.000 danske enfamiliehuse med et radonniveau, der overskrider det anbefalede niveau på 100 Bq/m3. Dette svarer til ca. 24% af de danske enfamiliehuse.

Du kan se kommunevurderingerne som et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med radonproblemer er forskellig fra kommune til kommune. Men det er vigtigt at understrege, at vurderingerne af radon i kommunerne er forbundet med betydelig usikkerhed. Hvis du vil vide med sikkerhed, hvor meget radon der er i dit hus, anbefaler vi, at du foretager en radonmåling.

Baggrund for radonguiden

WHO og de nordiske strålemyndigheder offentliggjorde i september 2009 nye anbefalinger om, at radonniveauet i huse maksimalt bør være på 100-300 Bq/m³ og gerne under 100 Bq/m³.

Under 100 bq/m3

Danmark har, som det første land i Norden, reageret på WHO og de nordiske strålemyndigheders nye anbefalinger. Det er derfor præciseret i bygningsreglementet, at nye bygninger skal sikres mod radon, så indeholdet af radon i indeklimaet ikke overstiger 100 Bq/m3. Samtidig anbefaler Energistyrelsen, at beboere og bygningsejerne af eksisterende huse, hvor radonniveauet overstiger 100 Bq/m3, sætter tiltag i gang for at sænke niveauet.

Radonsikring siden 1998

Siden 1998 har det været et krav i bygningsreglementet, at alt nybyggeri skal sikres mod radon. Det betyder, at fx enfamilieshuse skal være konstrueret, så det er lufttæt mod jorden. Kombineret med bygningsreglementets krav til luftskifte og ventilation sikrer det, at radonindholdet ikke overstiger de anbefalede værdier.

300 lungekræfttilfælde hvert år

Statens Institut for Strålebeskyttelse vurderer, at 350.000 danske enfamiliehuse har mere end 100 Bq/m3, og at radon er en medvirkende årsag til 300 tilfælde af lungekræft om året. Det er derfor afgørende, at du som husejer har adgang til viden om, hvordan du måler radon og sikrer din bolig mod for høje radonniveauer.

Hvem står bag Radonguiden?

Trafik- og Byggestyrelsen og Boligejer.dk har i samarbejde med Statens Institut for Strålebeskyttelse og Kræftens Bekæmpelse udviklet den webbaserede radonguide, der samler og formidler allerede eksisterende og tilgængelig viden om radon. Realdania har givet et tilskud på 700.000 kr.

Trafik- og Byggestyrelsen logo

SIS_logo

cancer_logo

realdania_logo