Planloven

Al fysisk planlægning i Danmark er forankret i planloven. Planloven fordeler ansvaret for planlægningen i Danmark mellem erhvervsministeren og 98 kommunalbestyrelser.

Om loven

Staten afstikker de overordnede retningslinjer for planlægningen, mens det er kommunernes opgave at oversætte de overordnede retningslinjer og visioner til faktisk fysisk planlægning gennem kommuneplaner og lokalplaner.

Staten skal sikre overordnede planhensyn og har ansvaret for de særligt komplicerede miljø-, natur- og plansager. Både regioner og kommuner skal tage hensyn til de statslige interesser, som erhvervsministeren udgiver en oversigt over hvert fjerde år.

Ved en ændring af planloven i 2013 samledes den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og udviklingsstrategi, der er indarbejdet i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, mens de regionale udviklingsplaner og hovedparten af regionernes beføjelser er udgået af planloven..

Kommunerne har ansvaret for at planlægge for byerne og for det åbne land. Det gør de gennem langsigtede kommuneplaner, der suppleres med fireårige planstrategier, og gennem lokalplaner, der gør de overordnede udviklingsstrategier konkrete i de relevante områder i kommunen.

Det er således i praksis kommunerne, der planlægger, hvordan danske byer og landskaber udvikler sig, men det sker inden for de overordnede retningslinjer og strategier, som staten og regionerne udstikker.

Hvornår gælder loven?

Planloven gælder for alt byggeri i Danmark. Mens byggeloven sætter rammerne for, hvordan byggeri skal udføres, er det planloven, der udstikker rammerne for, hvor det pågældende byggeri må opføres. I nogle tilfælde gælder planloven også for byggeriets rammer. Fx kan der i lokalplaner være regler for farven på hustagene.

Myndighed

Erhvervsstyrelsen

Officielt navn

Lovbekendtgørelse nr 1529 af 23/11/2015 om planlægning