Faldgruber ved tagetagen

Når du vil bygge tagetage, er der en del faldgruber. Ikke mindst i forhold til bebyggelsesprocent, det mulige areal i tagetagen og lys.

Bebyggelsesprocent

Undersøg om din grunds bebyggelsesprocent er fuldt udnyttet. Hvis den ikke er det, må du for det meste gerne udvide op i tagetagen. Det er dog i sidste ende kommunen, som skal give tilladelse til byggeriet. Vær desuden opmærksom på, at der kan være servitutter på grunden eller bestemmelser i lokalplanen, som forhindrer dig i at udvide op i tagetagen.

Bebyggelsesprocenten er den andel, som husets samlede etageareal udgør i forhold til grundens areal. Bebyggelsesprocenten beregnes på følgende måde:

(Boligens etageareal * 100) / med grundens samlede areal = bebyggelsesprocent

Der er grænser for, hvor meget du må bygge på din grund. I flg bygningsreglementet må bebyggelsesprocenten ikke overstige:

  • 30 % for fritliggende en- og tofamiliehuse

  • 40 % for tæt/lavt byggeri, f.eks. rækkehuse

  • 15 % for sommerhuse.

Bor du fx i et parcelhus på 200 m2 på en grund på 800 m2, må du bygge yderligere 40 m2. En ny udestue, lukket altan eller en glasoverdækket terrasse regnes også med i bebyggelsesprocenten.

Læs mere om arealberegning af boligen

Færre m2 i tagetagen end i grundplanet

Du får normalt ikke lige så mange m2 ud af det i tagetagen, som du har i grundplanet. Det skyldes, at arealet kun beregnes for det område, hvor der er mindst 1,5 m fra gulvet til oversiden af tagbeklædningen. Tagetager har ofte skråvægge, som tager plads fra gulvarealet. En del plads går altså så at sige til spilde under taget. Som tommelfingerregel siger man, at hvis det oprindelige hus har en grundplan på 100 m2, vil førstesalen blive ca. 75 m2, altså et areal på 75% af stueetagen.

Kan huset bære en 1. sal?

Ikke alle huse er konstrueret, så de kan bære en etage mere. Den nye etage er en stor belastning for de underliggende ydervægge og fundamentet. I nogle tilfælde vil det derfor kræve at både facade og fundament forstærkes, hvis tagetagen skal inddrages til beboelse. En ingeniør kan beregne, om det eksisterende hus kan klare den ekstra vægt og eventuelt også, hvad der skal til for at forstærke det eksisterende hus tilstrækkeligt.

Også jordbundsforholdene på din grund spiller en rolle for, om konstruktionen kan klare en yderligere belastning. For det meste er det ikke noget problem i huse med kælder. Derimod er det især en jordbundsundersøgelse værd, hvis huset er et et-planshus uden kælder – og jorden er meget blød. Kommunens tekniske forvaltning kan ofte vejlede dig om, hvorvidt jordbundsforholdene er faste og stabile eller om du befinder dig på mere usikker grund. For at være på sikker grund er det dog bedst at lave en jordbundsundersøgelse, som i øvrigt er en lille udskrivning i forhold til de samlede omkostninger ved at bygge tagetage. En jordbundsundersøgelse koster i omegnen af 10.000 kr.

Tagkonstruktioner med høj rejsning

Selvom der er plads til at indrette bolig under taget, skal der en række ændringer til, før rummet kan bruges til beboelse. Selve taget og tagkonstruktionen kan ofte bibeholdes, men indefra skal der etableres undertag, isolering, dampspærre og indvendig beklædning - alt sammen noget, der tager plads på den indvendige side af taget. Er tagbelægningen nedslidt, kan den udskiftes ved samme lejlighed. Det gør det nemmere at lave en fornuftig løsning, som ikke hurtigt bliver ødelagt af et utæt tag, og som efterlader så meget plads som muligt i tagrummet.

Tagkonstruktioner med lav rejsning

Hvis taget har lav rejsning og gitterspær, er det ikke uden videre muligt at udnytte rummet. Her skal der en helt ny tagkonstruktion til for at give plads for beboelse i loftsrummet. Typiske eksempler er en stor del af de parcelhuse, som blev bygget i 1960’erne og 1970’erne. Mange af disse huse er i ét plan og bliver i disse år bygget om og udvidet - ofte i forbindelse med at det oprindelige tag er slidt ned.

Den enkleste løsning i sådan en hus er at lave et nyt tag med højere rejsning og en tagkonstruktion, som giver frihøjde nok til at indrette beboelsesrum - altså et traditionelt 1½-planshus.

En mere radikal løsning er at hæve facaderne, så der bliver en fuld 1. etage på huset. Det vil give et større gulvareal og nogle rum uden skråvægge. Der er dog også tale om et mere omfattende projekt. Vælger du at hæve facaderne, skal du sandsynligvis også vælge et tag med lav hældning, da bygningsreglementet sætter begrænsninger for maksimal højde på enfamiliehuse. Her spiller forhold som afstand til skel og bebyggelsens højde i øvrigt en rolle. Det er i sidste ende kommunen, som skal give tilladelse til at hæve facaderne.

Ovenlys og kviste

Der skal dagslys til at skabe gode rum. Dagslyset får du enten ved at etablere kviste eller ovenlys eller ved at etablere vinduer i gavlen. Ved alle tre løsninger får du det bedste og mest harmoniske resultat, hvis du tager hensyn til husets eksisterende stil og udseende.

Ovenlysvinduer giver det største dagslysindfald i forhold til vinduesarealet, mens en kvist giver mere plads, da du her får ståhøjde helt frem til vinduet under kvisten. Kviste er til gengæld noget dyrere end ovenlysvinduer og kræver et større indgreb i tagkonstruktionen.

Hvis du etablerer tagetage under taget i et hus med høj rejsning, skal du beslutte dig for, hvordan du får det bedste lysindfald i tagetagen. Alt efter hvor stor tagetagen er, kan et par ovenlysvinduer være nok. Det vil ikke ændre huset ydre udtryk så voldsomt, som en kvist eller et større vinduesareal gør.

Når du skal tage stilling til lysindfald, er det vigtigt også at overveje, hvordan vinduer og kviste vil påvirke tagetagens indeklima. En del af husets varme forsvinder ud ad vinduerne. Omvendt er vinduespartierne også kilde til opvarmning i sommerperioder, hvor solen står lige på. Rum med store vinduespartier direkte mod syd vil ofte være ret kolde om vinteren og meget varme om sommeren.

Garanti for byggeriet eller på eget ansvar?

Det er vigtigt at sikre sig håndværkeren tilbyder garanti for arbejdet, fx med Byg Garanti-ordningen. Du kan også med fordel undersøge, om håndværkeren inden for de senere år har udført arbejde, som er behæftet med skader, sjusk eller fejl.

Søg efter håndværker med Byg Garanti

Vær også opmærksom på, at der kan være forskel på garanti på byggematerialer. Hvis du selv køber materialer, gælder den almindelige forbrugergaranti og reklamationsret. Hvis det er håndværkeren, gælder forældelseslovens regler med den absolutte forældelsesfrist på 10 år for krav ifm fejl og mangler ved byggematerialer.

Det står dog producenter og leverandører frit for at tilbyde garantiordninger af længere varighed. Visse vinduesproducenter giver f.eks. helt til op til 25 års garanti mod råd og svamp på deres trævinduer, mens nogle producenter af tagdækningsmaterialer giver op til 15, 20 eller 30 års garanti på deres produkter. Det er vigtigt, at du får skriftlig dokumentation for, at der er givet en længere garanti på materialet.

Forsikringer, når du udvider etagearealet

Inden du går i gang med dit byggeprojekt, bør du orientere dit forsikringsselskab om dine planer. Arbejdet kan nemlig have betydning for din husforsikring. Du kan også tale med forsikringsselskabet for at finde ud af, om det er nødvendigt at tegne en entrepriseforsikring i forbindelse med byggeriet.

Som udgangspunkt skal der kun tegnes en obligatorisk byggeskadeforsikring, når du udvider etagearealet med beboelse - fx hvis du bygger en tilbygning eller udvider op i taget. Det er dog en god idé også at undersøge dine eksisterende forsikringsforhold grundigt, før du går i gang med byggeriprojektet.

Undersøg håndværkerens forsikring

Inden du indgår en aftale med håndværkerne, kan det være en god idé at undersøge præcist, hvad deres forsikringer dækker, hvis der opstår problemer undervejs.

Under byggeriet kan byggematerialer i perioder ligge ubeskyttet hen. Tjek derfor også, hvordan du eller håndværkeren er dækket, hvis noget bliver stjålet eller beskadiget. Hvis du ikke har tegnet en forsikring i forbindelse med byggeriet, hæfter du formentlig selv for tabet. Det er også derfor, det kan betale sig at overveje, om du selv skal købe materialerne ind, eller om du overlader indkøbene til håndværkeren.

Når du selv bygger med

Hvis du selv deltager i byggeriet sammen med håndværkere, og der senere opstår problemer, kan det rent juridisk være svært at afgøre, hvem der ansvarlig for eventuelle fejl – du selv eller håndværkerne. Derfor kan det også være problematisk at få erstatning for skader eller fejl, når du har lavet noget af arbejdet selv.