Tinglysning

Rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod andre rettigheder eller aftaler i strid med ens egen rettighed over ejendommen. Rettigheden kan fx være et skøde, et pantebrev eller en servitut.

Tinglysning foregår i dag på tinglysning.dk, og tinglysning af både skøder, pantebreve, servitutter, ejerforeningsvedtægter m.m. skal foretages her. Formålet med at digitalisere tinglysningen er at gøre processen hurtigere, sikrere, nemmere og bedre.

Kontrollen med tinglysningen foregår først og fremmest elektronisk og automatisk, men er der noget, den elektroniske kontrol ikke ”forstår”, vil tinglysningen blive behandlet manuelt af en medarbejder ved Tinglysningsretten.

Som anmelder af dokumentet, der skal tinglyses, får man med det samme svar på, om tinglysningen har fundet sted, eller om tinglysningen er sendt til manuel behandling.

Købers og sælgers underskrift af skødet foregår normalt ved digital signatur med NemID.

Det er som udgangspunkt frit for enhver at gennemføre en tinglysning, men langt de fleste vælger at lade deres advokat, ejendomsmægler eller bankrådgiver stå for tinglysningen, da proceduren ikke er helt enkel, og det er en fordel at være omfattet af den professionelle rådgivers ansvarsforsikring, hvis der skulle ske fejl.

I forbindelse med de fleste tinglysningsekspeditioner opkræves en afgift, som er nærmere fastsat af SKAT. Størrelsen af tinglysningsafgiften afhænger af, hvad du ønsker at tinglyse, og hvor stor værdien er på det, du ønsker at tinglyse.

På domstol.dk kan du læse mere om tinglysningsafgift.

Skøde

Ved tinglysning af ejerskifte (skøde) skal der betales 0,6 % af købesummen (oprundet til nærmeste 100) + 1.750 kr. i tinglysningsafgift, hvis der er tale om enfamilieshus – herunder ejerlejligheder, et flerfamiliehus eller et fritidshus.

Vest for Storebælt er det kutyme, at køber og sælger deler tinglysningsafgiften.

Øst for Storebælt er det kutyme, at køber betaler hele tinglysningsafgiften.

Pantebrev (lån)

Ved tinglysning af et pantebrev beregnes en afgift til staten på 1,45 % af det pantsikrede beløb (rundet op til nærmeste hundrede). Hertil kommer en registreringsafgift på kr. 1.730.

Du har som køber mulighed for at spare tinglysningsafgift på pantebreve, hvis sælger i forvejen har tinglyst lån i ejendommen, og betingelserne herfor er opfyldt.

Det kræves bl.a., at købers nye lån ”afløser” sælgers gamle lån. I praksis betyder det, at sælgers pantebreve ikke må være aflyst af tingbogen, før købers nye pantebreve er tinglyst.

Dette er en fordel for dig som køber, da du således kun skal betale tinglysningsafgift på 1,45 % af forskellen mellem dit nye og sælgers gamle lån.

Fra den 1. juli 2019 er reglerne om afgiftsoverførsel ændret, således at man nu altid følger ”hovedstolsprincippet”. Hidtil har reglerne om overførsel af tinglysningsafgift på pantebreve ved tinglysning af nye pantebreve været baseret på to forskellige principper: Restgældsprincippet for pantebreve tinglyst før 1. juli 2007 og hovedstolsprincippet for pantebreve tinglyst efter 1. juli 2007.

Restgældsprincippet indebar, at der kun kunne overføres afgift beregnet af restgælden på et tinglyst pantebrev på indfrielsestidspunktet, mens hovedstolsprincippet indebærer, at der ved beregningen tages udgangspunkt i pantebrevets tinglyste hovedstol. Det sidste gælder nu for alle overførsler af stempelafgift.

Det er købers bank, der står for tinglysning af pantebreve.