Tinglysningsloven

Tinglysningsloven indeholder reglerne for den offentlige registrering af rettigheder over fast ejendom m.m.. Al tinglysning foregår i dag digitalt.

Om loven

I loven kan du bl.a. læse om, hvilke rettigheder, der skal tinglyses, hvordan en tinglysning foregår og hvilken myndighed, der står for tinglysningen.

Tinglysning er en offentlig registrering af rettigheder over bl.a. fast ejendom, for eksempel ejendomsret (skøder), pant (pantebreve med videre), retsforfølgning (udlæg, konkurs med videre) og begrænsede rettigheder over en ejendom (byrder, servitutter m.v.).

Rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod kreditorer og andre købere. Tinglysning af et skøde er således ikke en gyldighedsbetingelse for at opnå rettighed om en ejendom. Tinglysning er derimod en såkaldt sikringsakt, der skal forhindre andre købere i at udslette din ret, dvs. dit ejerskab, over ejendommen. Hvis du ikke tinglyser skødet, risikerer du at miste din bolig.

Specielt for andelsboliger

Selve erhvervelsen af en andelslejlighed skal ikke tinglyses, da man ved køb af en andelslejlighed kun opnår en brugsret over en bestemt lejlighed i andelsforeningen. Andelshavere og købere af andelsboliger har derimod mulighed for at stille deres andelsbolig som sikkerhed for et lån, hvilket kan tinglyses som pant.

Andelshavere har ret til at pantsætte deres andelsbolig, uanset låneformål. Andelshaverne kan dermed stille deres andel som sikkerhed for lån i pengeinstitutter og lignende, hvilket gerne skulle give andelshaveren mere favorable lånevilkår. Der er derimod ikke tale om, at andelshaveren kan optage kreditforeningslån, da det fortsat kun er andelsboligforeningen, der kan pantsætte foreningens ejendom.

Hvornår gælder loven

Ved tinglysning af rettigheder over fast ejendom m.m.

Myndighed

Justitsministeriet

Officielt navn

Lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30/09/2014 om tinglysning