BBR boligareal og tinglyst areal

Der er flere forskellige areal-begreber, som du skal være opmærksom på ifm. salgsopstillingen i en bolighandel.

BBR-areal

BBR står for Bygnings- og Boligregistret. BBR-meddelelsen indeholder kommunens oplysninger om ejendommen, sådan som ejeren af ejendommen har oplyst det til kommunen. Du har som boligejer ansvar for, at BBR altid er opdateret i overensstemmelse med de faktiske forhold. Du kan gratis hente BBR-meddelelse på alle ejendomme under ’Ejendomsdata’ her på Boligejer.

Størrelsen på et parcelhus, rækkehus og ejerlejlighed bliver i annoncer og salgsopstillinger oplyst som BBR-areal, eller såkaldt bruttoareal. Det betyder, at boligens areal er opgjort ved at måle vandret på ydersiden af ydervæggene i gulvplan. Dertil lægges ved ejerlejligheder andelen af fælles adgangsarealer, såsom opgangsareal.

Ved tagetager, som ofte har begrænsende lodrette vægge (skunkvægge), foretages opmålingen 1,5 meter over færdigt gulv til ydersiden af tagbeklædningen. Dette sker lettest ved, at man på en byggeteknisk tegning tegner en linje 1,5 meter over gulvet i tagetagen. Der, hvor linjen skærer den udvendige tagflade, har man yderbegrænsningen for tagetagens areal. Kviste måles ligeledes til ydersiden af ydervæggene i måleplan 1,5 meter over færdigt gulv.

Ved villaer og huse er et eventuelt kælderareal også anført, men dette areal hører normalt ikke med til beboelsesarealet. I forbindelse med et salg eller køb af bolig, er det vigtigt at sikre sig, at oplysningerne i BBR stemmer overens med de faktiske forhold. Du skal derfor både som køber og som sælger læse BBR-meddelelsen grundigt igennem for at sikre dig, at den giver en korrekt beskrivelse af boligen.

Tinglyst areal, netto-areal og vægtet areal

For ejerlejligheder skal tillige det tinglyste areal oplyses i salgsopstillingen. Det tinglyste areal stammer fra en landinspektørs opmåling, da ejendommen blev opdelt i ejerlejligheder. Det tinglyste areal opgøres på yderside af ydervægge og til midten af skillevægge mod nabolejligheder. Den væsentligste forskel mellem det tinglyste areal og BBR arealet er, at BBR arealet opgøres med andele af eventuelle adgangsarealer, det tinglyste areal uden. Det tinglyste areal fremgår af tingbogsattesten og ejerlejlighedskortet.

Et tredje mål, der kan være relevant at kende, er ”nettoarealet”. Ved Nettoarealet forstås her det indvendige gulvareal i samtlige rum. Denne oplysning findes ikke i BBR eller andre offentlige registre. Det tinglyste areal og BBR-arealet vil således altid være større end ”nettoarealet”, idet væggene medregnes.

Endelig er der det arealbegreb, der kaldes ”vægtet areal”. Det er en beregningsmodel, som vurderingsmyndighederne anvender ved sammenligning og værdiansættelse af boliger. Det er kendetegnet ved, at også sekundære bygningsdele, så som kældre, udhuse m.m. tillægges, om end mindre, vægt, fremfor at det alene er boligarealet, der angives. Som hovedregel vægtes boligareal i stueplan med 100% af arealet, udnyttet tagetage med 90%, kælder med 40%, fritliggende garage med 25%, udestue med 15% m.m. Procentsatserne varierer alt efter boligtype og beliggenhed i landet.

Begrebet anvendes ofte i boligannoncer, og kvadratmeterprisen er typisk beregnet på baggrund af det vægtede areal.

Fordelingstal

En lejligheds fordelingstal er ofte baseret på lejlighedens samlede areal. Fordelingstallet er afgørende for, hvor stor en del af ejerforeningens udgifter – og eventuelle indtægter – som hver ejerlejlighed skal bære. En stor lejlighed betaler derfor normalt en større andel af ejerforeningens fællesudgifter end en mindre lejlighed i samme ejerforening. Ligeså har fordelingstallet betydning for lejlighedens relative andel af ejerforeningens grund og fælles bygningsbestanddele.

På generalforsamlinger ved afstemninger har fordelingstallet også betydning, idet fordelingstallet hænger sammen med de personlige stemmer. Der ses dog undtagelser til det ovenstående om lejligheder og fordelingstal, så læs altid ejerforeningens vedtægter grundigt igennem.