Erhvervelse og udlejning af sommerhuse og ferieboliger

Sommerhusloven stiller blandt andet krav om, at du som ejer eller bruger af en feriebolig skal have tilladelse, hvis ferieboligen skal udlejes erhvervsmæssigt eller længerevarende.

Sommerhuslovens formål og baggrund

Sommerhusloven blev vedtaget i 1972 i forbindelse med Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesskab. Hovedformålene med sommerhusloven er at forhindre et øget pres på landets rekreative arealer ved at sikre kontrol med en forventet øget efterspørgsel efter jord til erhvervsmæssig rekreativ udnyttelse og at hindre, at der gennem erhvervsmæssig udlejning og aftaler om langtidsleje skete en omgåelse af de hensyn, der lå bag loven om erhvervelse af fast ejendom.

Baggrunden for loven var også et ønske om at sikre, at det fortsat skulle være (økonomisk) muligt for den almindelige danske borger at købe et en feriebolig i Danmark.

Krav om tilladelse

Sommerhusloven indebærer bl.a. krav om tilladelse til erhvervsmæssig eller længerevarende udlejning af al fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v., jf. § 2, jf. § 1 samt krav om, at selskaber og andre juridiske personer skal have tilladelse til erhvervelse af ferieboliger, jf. § 8.

Loven omfatter udlejning af al fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v.

Pr. den 1. maj 2019 træder nye regler i kraft om udlejningslofter for udlejning af egen fulde helårsbolig, når udlejningen sker til ferie- og fritidsformål m.v.

Læs mere om udlejningslofterne på https://deleoekonomien.dk/.

For udlejning af sommerhuse, ferieboliger, flexboliger og værelser til ferie- og fritidsformål m.v. gælder følgende:

Som privatperson har man i henhold til sommerhusloven mulighed for at udleje sit sommerhus, sin feriebolig, eller et værelse i egen helårsbolig til feriegæster uden forudgående tilladelse, under forudsætning af at udlejningen ikke er erhvervsmæssig.

Dette betyder, at udlejningen alene må ske som:

  • et supplement til ens eget brug og
  • at udlejningen ikke må få professionel karakter.

Hvorvidt en given udlejning har professionel karakter og kan betragtes som erhvervsmæssig, beror på en konkret vurdering af udlejningens omfang og karakter i øvrigt.

Hvis privatpersoner fx har indrettet et værelse med henblik på udlejning til feriegæster, vil dette ud fra en konkret vurdering, kunne betragtes som erhvervsmæssig udlejning og kræve en tilladelse.

I de tilfælde, hvor udlejningen er erhvervsmæssig, kræver det en udlejningstilladelse efter sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Praksis er særdeles restriktiv, og en tilladelse til erhvervsmæssig udlejning gives som altovervejende hovedregel ikke.

Hvis ejeren eller brugeren er et selskab, en forening eller anden juridisk person forudsætter udlejning og udlån altid tilladelse efter § 1, stk. 3 – uanset om udlejningen m.v. er erhvervsmæssig.

Erhvervsstyrelsens praksis

Praksis for meddelelse af tilladelse er særdeles restriktiv, og der gives som altovervejende hovedregel ikke tilladelse til erhvervsmæssig udlejning. Det vil sige, at der kun i særlige tilfælde gives tilladelse.

En ejers udlejning af 1-2 ferieboliger, som ejeren også selv benytter, betragtes ikke som erhvervsmæssig udlejning, og derfor kræves der ikke tilladelse. Udlejning af mere professionel karakter betragtes som erhvervsmæssig udlejning, og der kræves derfor tilladelse - uanset antallet af ferieboliger.

Du kan læse mere om praksis her.

Ansøgninger, henvendelser og tilsyn

Det er Erhvervsstyrelsen, der meddeler tilladelser efter sommerhusloven og fører tilsyn med, at reglerne overholdes. Hvis du vil søge om tilladelse, eller vide mere om Erhvervsstyrelsens sagsbehandling, kan du læse mere her.

Du kan også læse om Erhvervsstyrelsens tilsyn her.

Sommerhusloven og servicedirektivet

Servicedirektivet er implementeret på sommerhuslovens område og medfører, at ejere og brugere af fast ejendom med udlejningstilladelse efter sommerhusloven har pligt til at oplyse deres feriegæster om kontaktoplysninger på 1. instansen (Erhvervsstyrelsen) eller på Erhvervsstyrelsens elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke). Oplysningerne skal gøres tilgængelige eller meddeles klart og entydigt og i god tid inden kontraktens indgåelse eller inden udførelsen af tjenesteydelsen, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale. Det kan fx ske ved oplysning på udlejers hjemmeside.

Der henvises til kommunerne hjemmesider for så vidt angår campingpladser, da campingreglementet administreres af kommunerne. Du kan dog læse generelt om reglerne om campingpladser her.