Åbn alle

Isolerings- og fugtskader

Hvis huset bliver for tæt, holder det godt på varmen. Til gengæld kan fugten have svært ved at trænge ud af bygningen. Det kan give skader på konstruktionen og på isoleringen.

Isoleringsskade

Fugt, indeklima og skader

Før i tiden var bygninger så tilpas utætte og velventilerede, at fugten forsvandt af sig selv på bekostning af et stort varmeforbrug. I dag skal varmeforbruget være minimalt, temperaturen stabil og fugtigheden lav. Derfor skal nye bygninger være isoleret meget bedre, og der er krav om styring af fugtigheden, så der ikke opstår uhensigtsmæssig fugt i konstruktionerne og dårligt indeklima.

Det er vigtigt, at der ikke trænger fugt ind i huset. Men det kan også være et problem, at fugten ikke kan komme ud. Fugt, der ikke kan slippe væk, kan ophobes i konstruktionen og kan medføre skader som fx råd og svamp. Ud over skaderne på boligen kan den slags skader også fremkalde astma, allergier og andre sygdomme hos jer, der bor i huset.

Typiske skader: Isoleringsskader

Isoleringsskader opstår på grund af problemer med fx isolering, dampspærrer eller udluftning. Det behøver ikke være, fordi isoleringen er for dårlig. Isoleringen kan faktisk også være for god.

De typiske årsager til skader er bl.a.:

  • At varm og fugtig luft er trængt op på loftet eller ud i væggen, fordi dampspærren ikke er tæt.
  • At fugten i loftsrummet ikke kan komme væk, fordi der mangler ventilationsåbninger.
  • At kondens opfugter en kold eller uisoleret væg.
  • At fugten trænger op gennem soklen og medfører fugt- og frostskader i ældre facadevægge, som er blevet hulmursisoleret.

Typiske, synlige tegn på fugtskader er

  • Mørke, fugtige skjolder på vægge, lofter, gulve og sokler inde såvel som ude.
  • Pletter på fuger og pudsede facader.
  • Muggen lugt i huset.
  • ”Kælderlugt” – kold, muggen, fugtig lugt særligt i kældre.
  • Flosset eller porøst træværk inde såvel som ude.

Mange gange er fugtskader svære at opdage, da de er skjult bag væggene og sidder i konstruktionen. Derfor opdager du ofte først skaden, når du bygger om og i den forbindelse åbner vægge eller gulve ind til skaden.

I huse fra før 1960´erne ses dampspærre sjældent. I gamle huse med pudsede lofter, har det i praksis vist sig, at de pudsede lofter er lufttætte. Denne lufttæthed forsvinder dog, hvis loftet har revner, sømhuller o.lign. Der stiger derfor mere fugt op på loftet i gamle huse end i nye. Fugt, der stiger op gennem etageadskillelsen, er på ingen måde hensigtsmæssig, men problemet bliver først alvorligt, hvis loftrummet ikke er tilstrækkeligt ventileret.

Typiske skader: Skader på dampspærreren

Dampspærren er den folie af plast eller metalbelagt papir, der bruges på den indvendige, varme side af en konstruktion, fx væg eller loft, for at forhindre vanddamp i at trænge ind i den bagvedliggende konstruktion. Dampspærren skal være lufttæt og diffusionstæt. Hvis fugten kan trænge gennem utætheder i dampspærren - fx ved elinstallationer, vand- og varmerør, utætte samlinger i dampspærren eller ved en hullet dampspærre, kan der opstå problemer.

Typiske årsager til skader på dampspærren er:

  • Dampspærren bliver ikke lukket ordentligt, så den er lufttæt hele vejen rundt om elektriske installationer, stikkontakter, stikdåser mv.
  • Dampspærren bliver perforeret, når maleren skal skære tapetet i overgangen mellem loft og væg.

Tegn på skader viser sig på samme måde som øvrige fugtskader.

Du kan undgå skader på dampspærren ved at

  • Opsætte dampspærren så sent som muligt i byggeprocessen, så risikoen for beskadigelse begrænses.
  • Beskytte dampspærren så vidt muligt. Fx kan dampspærren i visse konstruktioner placeres 1/3 inde i isoleringslaget fra den varme side.
  • Placere lampeudtag og andre elinstallationer i konstruktioner, hvor der ikke er dampspærre eller uden at lave huller i dampspærren.
  • Udføre alle samlinger og tilslutninger med klæbede, fugede eller klemte løsninger for at opnå tæthed.
  • Etablere et fast underlag, fx en plade, hvor rør eller ventilationskanaler skal føres gennem dampspærren.
  • Udbedre skaden, inden der sættes beklædning op, hvis dampspærren bliver beskadiget under byggeriet.

Typiske skader: Fugtskader i kælderen

Fugt i kælderen er et almindeligt problem i mange huse. Særligt ældre huse fra en tid, hvor kælderen havde til formål at skabe afstand mellem den fugtige jord og beboelsesrummene i stueetagen.

Fugtproblemerne kan opstå på grund af opstigende kloakvand, defekte kloakker eller opstigende grundvand. Problemerne kan også komme af, at man har prøvet at gøre den gamle kolde kælder beboelig og har gjort det forkert.

Fugtproblemer ses især i ejendomme fra begyndelsen af 1900-tallet. Men også uisolerede kældre frem til 1960’erne kan give anledning til for meget fugt.

Årsagerne til fugtproblemerne kan være

  • Fugtindtrængning gennem vægge, fx fra revnede nedløbsbrønde, defekte afløbssystemer
    eller revner i kælderydervægge.
  • Opstigende fugt gennem murede ydervægge.
  • Manglende ventilation.
  • Uhensigtsmæssig beklædning af vægge.

De typiske tegn på fugt i kælderene er

  • Afskallende puds og maling fra væggene både udenfor og indenfor.
  • Råd i træbjælkelag, gulve, paneler osv.
  • Fugtskjolder på gulve og vægge.
  • Skimmel på vægge eller på de genstande, der opbevares i kælderen.
  • Kondens på vinduernes inderside.
  • Tung, klam og jordslået ”kælderlugt”.

Hvis man er særligt uheldig, kan skaderne også brede sig til beboelsesrummene ovenover.

Tjekliste – Sådan holder du øje med fugtskader

Fugt som følge af manglende isolering

Fugt som følge af manglende isolering, eller som følge af forkert konstruktion, kan være svært at opdage, og der er kun få synlige kendetegn. Problemet kan være inde i væggen eller loftet, eller steder, hvor man ikke sædvanligvis kigger. Fugtproblemet kan stå på i flere år, inden skaden bliver opdaget. Jo længere tid der går, inden problemet bliver opdaget, jo større vil skaden desværre også blive. Det er derfor helt afgørende, at efterisolering, ombygning mv. er udført korrekt, så du undgår følgeskader.

Synlige kendetegn, der kræver nærmere undersøgelse

  • Afskalninger og fugtaftegninger på husets facade.
  • Fugtskjolder og skimmel på indvendig side af ydervæg.
  • Høj luftfugtighed i loftsrummet.
  • Skimmel på undertag.
  • Kondens på underside af tagsten.
  • Mørke aftegninger af sømplaceringer på vægge og lofter.

Drop den overfladiske renovering

Hvis du renoverer din kælder overfladisk ved at gemme fugten bag gipsplader, gulvtæpper og nye vinduer, reduceres mængden af fugt desværre ikke. Fugten lukkes blot inde og kan medføre betydelige skader og være årsag til skadelige svampe af forskellig art.

En ”kold” kælder er en kælder, der ikke er opvarmet, og som ikke er isoleret. En god ventilation kan i nogle tilfælde være tilstrækkelig. Det vil blandt andet sige, at luften skal kunne bevæge sig frit gennem kælderen, fx via ventiler i vinduer og ydervægge og huller/riste i døre og indvendige skillevægge. I andre tilfælde kan det også være nødvendigt at supplere ventilationen med en beskeden opvarmning, så der ikke opstår kondens på overfladen af de ”kolde” kælderydervægge. Dette er særligt et problem i sommerhalvåret.

Hvis der er god ventilation i kælderen, vil der alligevel kunne trænge kulde op gennem etageadskillelsen mellem kælder og stue, og det vil derfor kræve en isolering af denne etageadskillelse.

Grundig renovering

For at den ældre og relativt fugtige kælder skal kunne leve op til dagens krav om lav fugt, jævnt fordelt varme og et godt indeklima, skal den gamle kælder underkastes en grundig renovering.

En grundig renovering omfatter bl.a.

  • Omfangsdræn (læs mere om omfangsdræn – link til side på boligejer.dk)
  • Isolering af kælderydervægge (ude fra)
  • Nyt isoleret terrændæk
  • Fugtspærring i bunden af ydervæggene
  • Opsætning af radiatorer eller lignende
  • Etablering af ventilation.

Gør det selv-arbejde

Du må gerne selv etablere aftrækskanaler til ventilation og sætte fugtspærring op. Men hvis du vil lægge fx omfangsdræn eller etablere en faskine til at samle regnvand op uden for din bolig, skal du have fat i en autoriseret kloakmester. Alt arbejde med kloakering kræver nemlig autorisation.

Læs mere om, hvad du må og ikke selv må gøre

Tilladelser

Det kræver ikke særlige tilladelser at forebygge fugt eller udbedre fugtskader på sin bolig, hvis du laver ventilationskanaler eller isolerer bygningen. Hvis du skal etablere en faskine eller et omfangsdræn, skal du i de fleste tilfælde søge din kommune om tilladelse og det er også kommunen, som skal godkende dit anlæg, når det står færdigt.

Lovkrav

Der gælder en række krav til både isolering og fugtforebyggelse, som du skal være opmærksom på. De vigtigste regler i bygningsreglementet er

Reglerne om Fugt og holdbarhed

Reglerne om energiforbrug

Reglerne om indeklima

Vær opmærksom på, at der kan gælde andre love og regler end dem, der er beskrevet her. Fx lokalplaner eller miljølovgivning.