De naboretlige grundsætninger

De naboretlige grundsætninger, også kaldet de naboretlige regler eller blot naboretten, handler om forholdet mellem dig og dine naboer.

Om reglerne

De naboretlige grundsætninger fremgår ikke nogen lov, men er derimod nogle grundsætninger eller regler, der er udviklet af domstolene via mangeårig retspraksis. Reglerne sætter grænser for, hvor meget du som nabo skal tåle af gener fra din nabo – og omvendt

Da reglerne er udviklet via domstolspraksis, findes der ikke en liste over de forskellige gener, som omfattes af den naboretlige beskyttelse.

De typiske gener er støj, lugt, røg, støv, stråling, gener fra træer osv. De naboretlige grundsætninger bruges til at regulere forholdet mellem ejere af fast ejendom. De er således udtryk for, at udnyttelsen af ejendomsretten over et stykke jord må ske i respekt for andres ejendom.

Formålet med naboretten er at beskytte ejere, lejere og andre brugere af fast ejendom mod uretmæssige hindringer i at udnytte og bruge den faste ejendom. De naboretlige grundsætninger bestemmer, at hvis du krænker en nabo til din bolig, kan dette medføre erstatning og/eller påbud om ophør af den aktivitet, der forvolder ulempe.

Betingelsen for at gøre et naboretligt ansvar gældende er, at den naboretlige tålegrænse er overskredet. Hvad der præcist ligger i dette udsagn er svært at sige, og må afgøres konkret hver gang.

Efterhånden som de offentligretlige regler som lokalplaner og byplanvedtægter regulerer området bedre, har de naboretlige grundsætninger fået en mindre betydning end tidligere.