Åbn alleLuk alle

1. Faldgruber ved tilbygningen

En faldgrube, når du bygger til, er om din tilbygning passer til husets øvrige arkitektur.

Bebyggelsesprocent

Undersøg om din grunds bebyggelsesprocent er fuldt udnyttet. Er den det, må du ikke bygge til. Bebyggelsesprocenten er den andel, som husets samlede etageareal udgør af grundens areal. Bebyggelsesprocenten beregnes på følgende måde:

(Boligens etageareal gange 100) divideret med grundens samlede areal = bebyggelsesprocent

Bygningsreglementet opererer med følgende bebyggelsesprocenter:

  • Bebyggelsesprocenten for parcelhuse ligger på 30 pct.
  • Bebyggelsesprocenten ligger på 40 pct for tæt/lavt byggeri, f.eks. rækkehuse.
  • Bebyggelsesprocenten ligger på 15 pct for sommerhuse.

Bor du eksempelvis i et parcelhus på 200 m2 på en grund på 800 m2 må du bygge yderligere 40 m2. En ny udestue, lukket altan eller en glasoverdækket terrasse skal regnes med i bebyggelsesprocenten

Det er dog i sidste ende kommunen, som skal give tilladelse til byggeriet.

Arkitektoniske overvejelser

Når du planlægger en tilbygning, er det sværeste at få den til at hænge godt sammen med det eksisterende hus rent arkitektonisk. Du kan lægge dig tæt op ad det oprindelige i stil og materialevalg, så det nye føjer sig naturligt til det gamle. Eller du kan vælge at lade tilbygningen klart adskille sig fra huset, så det er tydeligt, at der er tale om en tilføjelse. Du kan også lade tilbygningen indgå som en del af en større ombygning med nye facader og nyt tag, så at hus og tilbygning tilsammen udgør en helt ny helhed.

Det er ofte svært at lave en vellykket tilbygning til gamle huse. Den rigtige stil er svær at ramme med nye materialer, og helheden i mange ældre huse indbyder ikke altid til knopskydninger. Her kan løsningen være, at tilbygningen klart markerer sig som et nyt element, men også dette skal gøres med fornemmelse.

Mange enfamiliehusene i Danmark er typehuse bygget i perioden fra 1960-1980, ofte med gule mursten og eternittag. Deres stil og materialer gør dem nemmere at modernisere, og det kan være en fordel, når der skal bygges om og til. Derfor vælger mange at give hele huset et nyt og tidssvarende udseende og ikke lade sig begrænse af det oprindelige, når der bygges til.

Overvej indretning og placering af tilbygningen

I nogle tilfælde er placeringen givet på forhånd på grund af husets placering på grunden eller afstanden til skel. Andre gange afgør de eksisterende rum placeringen.

En tilbygning til huset vil i de fleste tilfælde medføre en grad af ombygning af resten af huset. Udover at slå hul i ydervæggen for at skabe adgang til tilbygningen, bliver der måske brug for at bygge nogle af de eksisterende rum om til andre funktioner. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at de nye rum tænkes ind i huset med hensyn til både funktion og rumforløb.

Ældre huse har ofte fuld eller delvis kælder, mens lidt nyere parcelhuse ofte er bygget helt uden kælder. Der er mange husejere, som savner den ekstra plads til opbevaring, hobbyrum eller måske vaskerum. Overvej derfor også, om tilbygningen skal have en kælder, selvom det fordyrer byggeriet.

Forsikringer, når du udvider etagearealet

Inden du går i gang med dit byggeprojekt, bør du orientere dit forsikringsselskab om dine planer. Arbejdet kan nemlig have betydning for din husforsikring. Du kan også tale med forsikringsselskabet for at finde ud af, om det er nødvendigt at tegne en entrepriseforsikring i forbindelse med byggeriet.

Som udgangspunkt skal der kun tegnes en obligatorisk byggeskadeforsikring, når du udvider etagearealet med beboelse - fx hvis du bygger en tilbygning eller udvider op i taget. Det er dog en god idé også at undersøge dine eksisterende forsikringsforhold grundigt, før du går i gang med byggeriprojektet.

Undersøg håndværkerens forsikring

Inden du indgår en aftale med håndværkerne, kan det være en god idé at undersøge præcist, hvad deres forsikringer dækker, hvis der opstår problemer undervejs.

Under byggeriet kan byggematerialer i perioder ligge ubeskyttet hen. Tjek derfor også, hvordan du eller håndværkeren er dækket, hvis noget bliver stjålet eller beskadiget. Hvis du ikke har tegnet en forsikring i forbindelse med byggeriet, hæfter du formentlig selv for tabet. Det er også derfor, det kan betale sig at overveje, om du selv skal købe materialerne ind, eller om du overlader indkøbene til håndværkeren.

Når du selv bygger med

Hvis du selv deltager i byggeriet sammen med håndværkere, og der senere opstår problemer, kan det rent juridisk være svært at afgøre, hvem der ansvarlig for eventuelle fejl – du selv eller håndværkerne. Derfor kan det også være problematisk at få erstatning for skader eller fejl, når du har lavet noget af arbejdet selv.

Garanti for byggeriet eller på eget ansvar?

Det er vigtigt at sikre sig håndværkeren tilbyder garanti for arbejdet, fx med Byg Garanti-ordningen. Du kan også med fordel undersøge, om håndværkeren inden for de senere år har udført arbejde, som er behæftet med skader, sjusk eller fejl.

Søg efter håndværker med Byg Garanti

Vær også opmærksom på, at der kan være forskel på garanti på byggematerialer. Hvis du selv køber materialer, gælder den almindelige forbrugergaranti og reklamationsret. Hvis det er håndværkeren, gælder forældelseslovens regler med den absolutte forældelsesfrist på 10 år for krav ifm fejl og mangler ved byggematerialer.

Det står dog producenter og leverandører frit for at tilbyde garantiordninger af længere varighed. Visse vinduesproducenter giver f.eks. helt til op til 25 års garanti mod råd og svamp på deres trævinduer, mens nogle producenter af tagdækningsmaterialer giver op til 15, 20 eller 30 års garanti på deres produkter. Det er vigtigt, at du får skriftlig dokumentation for, at der er givet en længere garanti på materialet.