Appendix

 Resumé

• BBR-meddelelsen viser de oplysninger, kommunen har registreret om en ejendom i Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Oplysningerne på BBR-meddelelsen dækker bl.a. areal, beliggenhed, anvendelse, installationer, vand- og afløbsforhold og ydervægs- og tagdækningsmaterialer. Oplysningerne i BBR-meddelelsen skal afspejle de faktiske forhold på ejendommen- også selvom de ikke nødvendigvis er lovlige. Ansvaret for at oplysningerne på BBR-meddelelsen er korrekte, ligger hos ejeren.

Formål

• Formålet med BBR-meddelelsen er at fremstille de oplysninger, det offentlige har registeret om en ejendom i  Bygnings- og Boligregisteret (BBR) på en let og overskuelig måde. 
• Oplysningerne på BBR-meddelelsen ligger bl.a. til grund for ejendomsvurderingen ligesom oplysningerne anvendes i forbindelse med en ejendomshandel. Data fra BBR stilles til rådighed for offentlige myndigheder, private virksomheder samt forsyningsselskaber via ois.dk eller Datafordeleren.

Baggrund

• Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register med data om landets bygninger og boliger. Registret blev oprettet i 1977 ved indsamling af oplysninger på spørgeskemaer fra samtlige af landets ejere. Oprindeligt blev registret oprettet til brug for bl.a. folkeboligtælling og ejendomsvurdering. Registret opdateres løbende via kommunerne, især via byggesagsbehandlinger.

Lovgrundlag

• BBR-Loven: LBK nr 797 af 06/08/2019 og ”OIS-Bekendtgørelsen” BEK nr. 195 af 07/03/2008, § 14.

Lovgivningsmyndighed

• Skatteministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

• Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering §3.

Datakilde

• Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Link til mere info

• https://bbr.dk/hjaelp-til-bbr

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• I Slots- og Kulturstyrelsens register ”Fredede og Bevaringsværdige Bygninger” (FBB) er der p.t. knap 360.000 bygninger, hvis bevaringsværdi er blevet vurderet på baggrund af arkitektur, kulturhistorie, miljømæssig påvirkning, originalitet og tilstand. Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Værdierne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi. Når der sker ændringer med bygningen, kan karaktererne ændre sig, og der bliver muligvis behov for at korrigere bevaringsværdien. 
• En del af disse bygninger er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen eller i en lokalplan efter planlovens og bygningsfredningslovens regler. Det betyder, at der vil være begrænsninger på mulighederne for at rive bygningen ned (kommuneplanen) og evt. også på mulighederne for at ændre bygningens ydre (lokalplan). Slots- og Kulturstyrelsen kan også udpege bevaringsværdige bygninger. Det er altid kommunerne, der har ansvar for de bevaringsværdige bygninger, også selv om de er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen. Kontakt kommunen for at finde ud af om bygningen er udpeget som bevaringsværdig.

Formål

• Bevaringsværdi er et redskab til at passe på vores bygningskultur. Kommunerne bruger dette til at udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen eller i en lokalplan efter SAVE metoden (”Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet”). Først da er en bygning bevaringsværdig i lovens forstand. Slots og Kulturstyrelsen kan også udpege bevaringsværdige bygninger.

Baggrund

Lovgrundlag:

• Bygningsfredningsloven LBK nr 219 af 06/03/2018
• Planloven LBK nr 572 af 29/05/2024

Lovgivningsmyndighed

• Kulturministeriet
• By-, Land- og Kirkeministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB)

Link til mere info

• https://www.kulturarv.dk/fbb/bevaringsvaerdier.htm

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
•  Tlf:
•  Email:
•  Web:

Resumé

• En byggesag vedrører byggeri, herunder tilbygninger, væsentlige ombygninger, væsentlige anvendelsesændringer, lovliggørelse eller nedrivning (hel eller delvis). Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunen, som er bygningsmyndighed. I mindre byggesager er der ikke krav om byggetilladelse, under forudsætning af, at bygningsreglementet overholdes.  Med bygningsreglementet BR18, skal kommunerne ikke længere påse de tekniske krav for byggeriet i byggesagsbehandling, men der er forsat krav om byggetilladelse. Den tekniske byggesagsbehandling for byggeri der er omfattet af certificeringsordningen dvs. mere komplekst byggeri i relation til konstruktioner og brand skal herefter dokumenteres af certificerede rådgivere. For andre tekniske krav i bygningsreglementet skal kommunerne gennemføre en efterfølgende stikprøvekontrol i den dokumentation, som indsendes i forbindelse med ibrugtagningstilladelsen.

 Formål

• Registrering af byggesager i BBR sker bl.a. af hensyn til den løbende statistik over byggeaktiviteten. Oplysningen kan f.eks. også bruges til at orientere eventuelle købere eller långivere om, at der verserer uafsluttede byggesager på ejendommen.

Baggrund

Lovgrundlag

• Byggeloven: LBK nr. 1178 af 23/09/2016.

Lovgivningsmyndighed

• Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

• Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering §3.

Datakilde

• Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Link til mere info

• https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Ejerbolig/Byggeri/Byggeriets-regler 

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed: 
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Her kan der ses detaljerede oplysninger vedr. en eventuel byggeskadeforsikring. Hvis der er byggeskadeforsikring for en bygning, vil eventuelle eftersynsrapporter kunne ses under "Byggeskadeforsikring BSFS". Byggeskadeforsikringsordningen gælder for alle private helårsboliger, hvor byggeansøgningen er indleveret til kommunen efter 1. april 2008.

Formål

• Byggeskadeforsikringsordningen blev indført i 2008 og har til formål at sikre boligejere mod alvorlige byggeskader på en nyopført bolig (fx sætningsskader, skimmelsvamp eller utætte tage), som har betydning for boligens levetid og funktionalitet.

Baggrund

• Det er lovpligtigt for en professionel bygherre at tegne en byggeskadeforsikring, hvis der er tale om nybyggeri der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse (dvs. sommerhuse m.v. er ikke omfattet) med henblik på salg. Udlejningsejendomme kan siden 1. juli 2016 på nærmere angivne betingelser undtages kravet om byggeskadeforsikring. Selvbyggere er ligeledes ikke forpligtede til at tegne forsikringen. Forsikringspligten gælder også, når der etableres nye boligenheder i eksisterende byggeri, der ikke hidtil har været anvendt til beboelse, og hvor ombygningens karakter og værdi er væsentlig efter byggelovens § 2. I forbindelse med byggesagens afslutning registrerer kommunen i Bygnings- og Boligregistret (BBR), om bygningen er omfattet af byggeskadeforsikringsordningen, og i givet fald hvilket forsikringsselskab der er tale om. Forsikringen er gældende i 10 år fra udstedelsesdatoen.

Lovgrundlag

• Byggeloven" LBK nr. 1178 af 23/09/2016

Lovgivningsmyndighed

• Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

• Jf. § 25C i ”Byggeloven" LBK nr. 1178 af 23/09/2016

Datakilde

• Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Link til mere info

• Byggeskadesforsikring | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Her kan der ses eventuelle eftersynsrapporter for eftersyn, som er udført efter hhv. 1 år og 5 år, hvis der er byggeskadeforsikring for ejendommen. Eftersynsrapporterne vises dog kun for ejer eller fuldmagtshaver. Under "Byggeskadeforsikring BBR" kan der ses yderligere oplysninger vedr. forsikringen.

Formål

• Formålet med 1-års eftersynet er at give bygningsejeren og forsikringsselskabet oplysninger om byggetekniske svigt, således at ejeren og forsikringsselskabet har et veldokumenteret grundlag for at få byggeriets parter til at udbedre fejl og mangler. Formålet med 5-års eftersynet er dels at finde ud af, om der er bygningsdele der har udviklet skade, dels at undersøge om de svigt, der blev registreret ved 1- års eftersynet, er blevet udbedret.

Baggrund

• Loven om obligatorisk byggeskadeforsikring trådte i kraft 1. april 2008. Efter denne dato skal der foreligge et tilbud på en byggeskadeforsikring i forbindelse med den ansøgning om byggetilladelse, der indgives til kommunen. I forsikringens løbetid på 10 år skal forsikringsselskabet gennemføre to eftersyn af din bolig eller af en bolig, der er magen til - hvis du f.eks. bor i et nybygget lejlighedskompleks. Forsikringsselskabet kan nemlig lave stikprøve-eftersyn, hvis to eller flere boliger er meget ens.

Lovgrundlag

• §25A - §25F jf. ”Byggeloven" LBK nr. 1178 af 23/09/2016 samt "Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring" BEK nr. 1292 af 24/10/2007 med ændringer.

Lovgivningsmyndighed

• Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

• Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring" BEK nr. 1292 af 24/10/2007 med ændringer.

Datakilde

• Byggeskadeforsikringssystemet (BSFS)

Link til mere info

• Byggeskadesforsikring | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• En elinstallationsrapport indeholder resultatet af gennemgangen af bygningens el-installationer. Ved gennemgangen vurderes elinstallationernes funktionsdygtighed og hvorvidt de opfylder de krav, som var gældende, da de blev udført eller ændret. Udover elinstallationsrapporten skal sælger for at anvende huseftersynsordningen have en bygningssagkyndig til at udarbejde en tilstandsrapport med resultatet af en gennemgang af bygningernes synlige skader og tegn på skader. Se Tilstandsrapport. Huseftersynsordningen er frivillig, men er en forudsætning for at sælger kan undgå at hæfte for skjulte skader ved boligen, og for at køber kan tegne en ejerskifteforsikring.

Formål

• Fremlægger sælger en tilstandsrapport, en elinstallationsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring, samt tilsagn om at betale halvdelen af udgiften til det fremlagte tilbud på ejerskifteforsikring forud for indgåelse af en aftale om salg af fast ejendom, frigøres denne for sit almindelige ansvar for bygningsmæssige fejl og mangler. Endvidere kan køber tegne en ejerskifteforsikring.

Baggrund

Lovgrundlag

• Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. jf. LBK nr 1123 af 22/09/2015 og Bekendtgørelse om elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen jf. BEK nr 626 af 02/06/2017

Lovgivningsmyndighed

• Erhvervsministeriet & Justitsministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

• Bekendtgørelse om elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen jf. BEK nr 626 af 02/06/2017

Datakilde

• Husweb

Link til mere info

• https://www.sik.dk/erhverv/huseftersynsordningen/vejledninger/eleftersyn/om-eleftersyn-og-huseftersynsordningen 

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed: Sikkerhedsstyrelsen
• Adresse: Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg
• Telefonnummer: 33732000
• E-mail: sik@sik.dk
• Hjemmeside: https://www.sik.dk/ 

Resumé

• Et energimærke er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. En bolig, der sælges, skal have et gyldigt energimærke udarbejdet af en energikonsulent jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.

Formål

• Energimærkningen har to formål: 1. At vise hvor store energiudgifterne, der er for boligen - for eksempel til olie, gas, fjernvarme og vand. 2. At give overblik over de energimæssige forbedringer, det kan betale sig at gennemføre, hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger.

Baggrund

Lovgrundlag

• Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger jf. BEK nr 549 af 15/05/2023

Lovgivningsmyndighed

• Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

• Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger jf. LBK nr 1923 af 08/10/2021

Datakilde

• Emoweb

Link til mere info

• https://ens.dk/ansvarsomraader/energimaerkning-af-bygninger 

Kontaktoplysninger  

• Administrativ myndighed: Energistyrelsen
• Adresse: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
• Telefonnummer: 33926700
• E-mail: emo-info@ens.dk
• Hjemmeside: 
• https://ens.dk/ansvarsomraader/energimaerkning-af-bygninger

Resumé

• Flexboliger er en mulighed for at tage eksisterende helårsboliger i brug som fritidsboliger og efterfølgende kunne genoptage anvendelse som helårsbolig. Siden 2013 har kommunerne kunne tildele en flexboligtilladelse gennem flexboligordningen, for at modvirke at flere huse står tomme og eksempelvis forfalder i landområdet, hvor befolkningstallet har været faldende. Som ejer eller som potentiel køber af en helårsbolig kan man derfor ansøge kommune om at benytte sin helårsbolig som ferie- og fritidsbolig, med ret til senere at vende tilbage at benytte boligen til helårsbeboelse uden krav om landzonetilladelse. Flexboligtilladelsen følger huset og ikke kun dig som ejer.

Formål

• Flexboligordningen har til formål at øge væksten i landdistrikterne, modvirke affolkning og forfald af boliger og samtidig fremme omsætteligheden af boliger i landdistrikterne.

Baggrund

Lovgrundlag

• Boligreguleringslovens § 50, stk. 1 og Planlovens § 41a.

Lovgivningsmyndighed

• Bolig- og Planstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Bygnings- og Boligregisteret (BBR)

Link til mere info

• https://planinfo.dk/udlejning/fleksboligordningen

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Der er ca. 7.100 fredede bygninger i Danmark. Størstedelen af dem er privatejede. 
  Ejeren af en fredet ejendom har pligt til at holde bygningen i forsvarlig stand. Det betyder, at fredningsværdierne skal opretholdes, og at taget, ydervæggene, dørene og vinduerne som minimum skal være tætte og i orden.
  Alle fredede bygninger er fredet både ind- og udvendigt. Når en bygning er fredet skal der søges om tilladelse hos Slots- og Kulturstyrelsen til alle bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse. Både små og store ændringer kræver tilladelse. Lige fra en tagomlægning eller flytning af en skillevæg, til opsætning af et skilt på facaden. Undtaget er dog de typer af bygningsarbejder, som fremgår af ”Underretningsbekendtgørelsen” nr. 1588 af 28. juni 2021.
  Der ydes ikke erstatning i forbindelse med bygningsfredning, men fredede bygninger er omfattet af flere direkte og indirekte støtteordninger.
  Registreringen af de fredede bygninger er Slots- og Kulturstyrelsens ansvar, og den finder sted i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger samt bymiljøer.

Formål

• Formålet med fredning og bevaring af bygninger er, at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Baggrund

Lovgrundlag

• Bygningsfredningsloven: LBK nr 219 af 06/03/2018
• BEK nr 1588 af 28/06/2021 om hvilke bygningsarbejder i fredede bygninger der ikke kræver forudgående tilladelse

 Lovgivningsmyndighed

• Slots- og Kulturstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB)

Link til mere info

• https://slks.dk/fredede bygninger

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Slots- og Kulturstyrelsen
• Tlf:
  • 33954200
• Email:
  • post@slks.dk
• Web:
  • http://slks.dk

Resumé

• For enhver olietank på en ejendom, skal der indberettes oplysninger til kommunen. Dette gælder uanset om tanken/tankene er i brug eller om de er sløjfede. Når en olietank sløjfes, kan den enten forblive på stedet eller fjernes. Der er fastsat regler om hvornår en olietank skal sløjfes, herunder sløjfningsterminer for forskellige typer af tanke samt regler for hvordan en olietank skal sløjfes.
• Olietankene vil typisk være registreret med oplysning om fabrikations og etableringsår, en række tekniske data samt oplysning om evt. renovering og/eller sløjfning. Oplysningerne registreres i Bygnings- og boligregisteret (BBR) og stammer typisk fra den af ejer eller bruger indsendte tankattest. Det bemærkes at olietankens registrering i BBR ikke i sig selv er en garanti for at tanken er lovlig. Der vises ikke oplysninger om tanke, der er fjernet fra ejendommen.
• Hvis der er svaret "Ja" til at der er registret olietanke på ejendommen, men den enkelte olietank ikke er vist i Ejendomsdatarapporten, fremgår detaljerede oplysninger om olietankene af BBR-meddelelsen.

Formål

• Oplysningerne gives fordi det er relevant at få oplyst om kommunen har registreret oplysninger om olietanke på ejendommen.

Baggrund

Lovgrundlag

• Olietankbekendtgørelsen, BEK nr 1257 af 27/11/2019

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• Med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 3 er der i olietankbekendtgørelsen en bestemmelse, der pålægger kommunerne registrering og ajourføring i BBR af oplysninger om olietanke, der er indberettet fra ejer eller bruger.

Datakilde

• Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Link til mere info

• http://mst.dk/affald-jord/jordforurening/miljoeregler-for-olietanke/ 

Kontaktoplysninger  

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• En tilstandsrapport er resultatet af en bygningsgennemgang foretaget af en beskikket bygningssagkyndig. Tilstandsrapporten er en samlet skriftlig vurdering af en boligs synlige skader og tegn på skader. Den bygningssagkyndige sammenligner boligen med andre boliger af samme type og alder - ikke et nyt hus. Udover tilstandsrapporten skal sælger for at anvende huseftersynsordningen have en autoriseret elinstallatørvirksomhed til at udarbejde en elinstallationsrapport med resultatet af en gennemgang af boligens elinstallationer. Se punktet Elinstallationsrapport. Huseftersynsordningen er frivillig, men en forudsætning for, at sælger kan undgå at hæfte for skjulte skader ved boligen, og at køber kan tegne en ejerskifteforsikring.

Formål

• Fremlægger sælger en tilstandsrapport, en elinstallationsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring, samt tilsagn om at betale halvdelen af udgiften til det fremlagte tilbud på ejerskifteforsikring forud for indgåelse af en aftale om salg af fast ejendom frigøres denne for sit almindelige ansvar for bygningsmæssige fejl og mangler. Endvidere kan køber tegne en ejerskifteforsikring.

Baggrund

Lovgrundlag

• Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. jf. LBK nr 1123 af 22/09/2015 og Bekendtgørelse om beskikkelse af bygningssagkyndige og udarbejdelse af tilstandsrapporter som led i huseftersynsordningen jf. BEK nr 1587 af 10/11/2020

Lovgivningsmyndighed

• Erhvervsministeriet & Justitsministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

• Bekendtgørelse om beskikkelse af bygningssagkyndige og udarbejdelse af tilstandsrapporter som led i huseftersynsordningen jf. BEK nr 1587 af 10/11/2020.  

Datakilde

• Husweb

Link til mere info

• https://www.sik.dk/erhverv/huseftersynsordningen/vejledninger/bygningseftersyn

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed: Sikkerhedsstyrelsen
• Adresse: Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg
• Telefonnummer: 33732000
• E-mail: sik@sik.dk
• Hjemmeside:
• https://www.sik.dk/

Resumé

• Oplysningen omfatter sten- og jorddiger, som er beskyttet mod tilstandsændringer, jf. museumsloven. Beskyttelsen gælder kun diger i landzonen og diger, der ligger i grænsen mellem landzone og by-/sommerhuszone. Oplysningen er vejledende og må derfor ikke anvendes til at afgøre, om der er beskyttede diger i et område.

Formål

• Sten- og jorddiger er beskyttede, fordi de fortæller om historien i landskabet gennem 2000 år: om Danmarks inddeling i sogne, landsby- og herregårdsejerlav, om driften i marken, om beskatnings og ejerforhold. De er også beskyttede, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og fordi de har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet.

Baggrund

• Datasættet er tilvejebragt gennem Danmarks Miljøportals samling og harmonisering af digetemaet fra de danske amter. Datasættet vedligeholdes i dag af Slots- og Kulturstyrelsen.

Lovgrundlag

• Museumsloven, LBK nr 358 af 08/04/2014 §29a samt Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende, Bek. nr. 1190 af 26/09/2013.

Lovgivningsmyndighed

• Slots- og Kulturstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• Aftale mellem kommune og stat (Dataansvarsaftalen).

Datakilde

• Danmarks ArealInformation (DAI)

Link til mere info

• https://slks.dk/omraader/kulturarv/beskyttede-sten-og-jorddiger

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Der findes mere end 33.000 fredede fortidsminder i Danmark.
• Fortidsminder kan være mere end tusinde år gamle og udgøres typisk af gravhøje, men også vigtige oldtidsbopladser, mindesmærker samt sten- og jorddiger kan være fredet. 
• Ifølge Naturbeskyttelsesloven er der fastlagt en beskyttelseslinje på 100 meter omkring flere synlige fredede fortidsminder. Denne beskyttelseslinje indebærer, at der ikke må foretages ændringer fra fortidsmindets ydergrænse og 100 m ud uden tilladelse. Det er derfor ikke er tilladt at lave ændringer i terrænet eller at placere bebyggelse såsom bygninger, campingvogne, skure, eller lignende indenfor beskyttelseszonen. Forbuddet omfatter også midlertidige ændringerne. Undtaget er dog landbrugsmæssig drift, bortset fra tilplantning af eksempelvis juletræer, frugttræer og lign.     
• Linjens placering fremgår af et vejledende kort, der er offentligt tilgængelige på Miljøportalen www.miljoeportal.dk.
• Fortidsmindebeskyttelseslinjen forvaltes af landets 98 kommuner og de kan i særlige tilfælde give dispensation til ændringer indenfor beskyttelseslinjen. Slots- og Kulturstyrelsen, de kulturhistoriske museer, interesseorganisationer m.fl.  er klageberettiget og kan indbringe afgørelsen for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Formål

• Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder at sikre at de er synlige og at der er udsyn fra dem. Samtidig skal linjen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder.

Baggrund

• Beskyttelseslinjen 100 meter fra fortidsmindet blev indført i 1961.

Lovgrundlag

• "Naturbeskyttelsesloven", LBK nr. 1392 af 04/10/2022

Lovgivningsmyndighed

• Miljøministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Fund og fortidsminder

Link til mere info

• https://mst.dk/erhverv/rig-natur/naturen-i-danmark/landskab/bygge-og-beskyttelseslinjer/fortidsmindebeskyttelseslinjer
• https://slks.dk/omraader/kulturarv/beskyttede-fortidsminder/beskyttelseslinje-for-fortidsminder

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Adresse:
• Telefonnummer:
• E-mail:
• Hjemmeside:

Resumé

• Der findes mere end 33.000 fredede fortidsminder i Danmark. Langt størstedelen af dem er gravhøje, men der eksisterer også fortidsminder som ikke umiddelbart er synligt for det blotte øje: Køkkenmøddinger, vigtige oldtidsbopladser, jorddækkede ruiner af bygninger og veje mm.
• Ifølge museumsloven må man ikke foretage ændringer af fredede fortidsminder. En ændring kan beskrives som alle fysiske indgreb i selve fortidsmindet. Det vil sige, at ingen tiltag, der indebærer en påvirkning af fortidsmindets indhold og overflade, er tilladt.
• Mange fredede fortidsminder er tinglyst på en given ejendom og vil derfor fremgå af ejendommens papirer. Et fortidsminde skal dog ikke være tinglyst for at være fredet. En del fortidsminder er alene pga. deres synlighed i landskabet fredet uanset om de er registreret af Slots- og Kulturstyrelsen. Andre typer af fortidspinder vil først være fredet, når ejer har fået meddelelse herom fra Slots- og Kulturstyrelsen.
• Lovgivningen er i udgangspunktet restriktiv, og for at opnå dispensation skal ændringen kunne betragtes som et særligt tilfælde. I disse tilfælde er det Fortidsmindeenheden i Center for Kulturarv, Slots- og Kulturstyrelsen, der har bemyndigelse til at dispensere fra beskyttelsen og give tilladelse til ændringer.

Formål

• Fortidsminder er forhistoriske og historiske monumenter af national betydning og de betragtes derfor som umistelige og som et led i bevarelsen af den danske kulturarv.

Baggrund

• I 1807 begyndte den systematiske registrering af fredede fortidsminder i Danmark, men det var først i begyndelsen af 1900-tallet da mange fortidsminder blev fjernet, at man indførte den første lov om fredede fortidsminder, der blev underskrevet i 1937.

Lovgrundlag

• "Museumsloven", LBK nr 358 af 08/04/2014

Lovgivningsmyndighed

• Kulturministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Fund og fortidsminder

Link til mere info

• https://slks.dk/omraader/kulturarv/beskyttede-fortidsminder

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Slots- og Kulturstyrelsen
• Adresse:
  • Hammerichsgade 14, 1611 København V
• Telefonnummer:
  • 33954200
• E-mail:
  • post@slks.dk
• Hjemmeside:
  • https://slks.dk/

Resumé

• Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygningen. Linjen skal sikre, at der ikke opføres bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken

Formål

• Kirkebyggelinjen har til formål at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne eller hindrer, at kirkerne er synlige i landskabet.

Baggrund

Lovgrundlag

• LBK nr 1392 af 04/10/2022, §19

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• Aftale mellem kommune og stat (Dataansvarsaftalen)

Datakilde

• Matrikelregisteret

Link til mere info

• https://mst.dk/erhverv/rig-natur/naturen-i-danmark/landskab/bygge-og-beskyttelseslinjer/kirkebyggelinjen

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommune
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Klitfredede arealer er forbudszoner, hvor der som hovedregel ikke må foretages ændringer af den eksisterende tilstand, og hvor det ikke er tilladt at udøve aktiviteter, der kan føre til øget risiko for sandflugt. F.eks. må der som hovedregel ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, herunder etableres hegn, eller placeres campingvogne og lignende, og arealerne må ikke afgræsses. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Klitfredningslinjen er en beskyttelseszone langs den jyske vestkyst imod Skagerrak og Vesterhavet, der typisk går 300 meter ind i landet fra kysten og i bebyggede områder typisk 100 meter fra kysten. Klitfredningslinjen kan nogle steder strække sig op til 500 meter ind i landet. Derudover findes større og mindre arealer, der er klitfredede, og som kan ligge langt fra kysten, f.eks. store sandmiler og indlandsklitter.

Formål

• Formålet med klitfredningslinjen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer 
  den nuværende tilstand og anvendelse samt at bekæmpe og forebygge sandflugt.

Baggrund

• Klitfredningens omfang er fastsat af  Strandbeskyttelseskommissionen og Miljøministeren efter høring hos lodsejere, kommuner og amter. Klitfredning er registreret i matriklen og noteret i tingbogen på de ejendomme, som er helt eller delvist omfattet af bestemmelsen. Klitfredningslinjen vises ikke på umatrikulerede arealer på digitale kort, men et umatrikuleret areal grænsende op til en matrikel omfattet af klitfredning er som hovedregel omfattet af klitfredning.

Lovgrundlag

• ''Naturbeskyttelsesloven", LBK nr 1392 af 04/10/2022 §8 samt bekendtgørelse om Klitfredning BEK 1061 af 21/08/2018

Lovgivningsmyndighed

• Kystdirektoratet

Regulering af registrering og ajourføring

• Naturbeskyttelsesloven

Datakilde

• Matrikelregisteret

Link til mere info

• https://naturstyrelsen.dk/drift-og-pleje/klitter-og-sandflugt/klitfredning/

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kystdirektoratet
• Telefonnummer:
  • 20 92 72 44
• E-mail:
  • kdi@kyst.dk
• Web:
  •  https://kyst.dk/

Resumé

• Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha. Indenfor byggelinjen er der forbud mod at bygge.
  Byggelinjen kan enten være registreret som gældende eller ophævet.

Formål

• Skovbyggelinjens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet.

Baggrund

Lovgrundlag

• "Naturbeskyttelsesloven'', LBK nr 1392 af 04/10/2022

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Danmarks ArealInformation (DAI)

Link til mere info

• http://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/bygge-og-beskyttelseslinjer/skovbyggelinjen/

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Strandbeskyttede arealer er forbudszoner, hvor der som hovedregel ikke må foretages ændringer af den eksisterende tilstand. F.eks. må der som hovedregel ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. I åbne landskaber ligger strandbeskyttelseslinjen typisk 300 meter fra kysten, og i bebyggede områder typisk 100 meter eller mindre fra kysten.

Formål

• Formålet med strandbeskyttelseslinjen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Baggrund

• Strandbeskyttelseslinjens omfang er fastsat af Strandbeskyttelseskommissionen og Miljøministeren efter høring hos lodsejere, kommuner og amter. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen på de ejendomme, som er helt eller delvist omfattede af bestemmelsen. Strandbeskyttelseslinjen vises ikke på umatrikulerede arealer på digitale kort, men et umatrikuleret areal grænsende op til en matrikel omfattet af strandbeskyttelse er som hovedregel omfattet af strandbeskyttelse.

Lovgrundlag

• "Naturbeskyttelsesloven", LBK nr 1392 af 04/10/2022 §15 samt "Bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer" BEK nr 1066 af 21/08/2018

Lovgivningsmyndighed

• Kystdirektoratet

Regulering af registrering og ajourføring

• Naturbeskyttelsesloven

Datakilde

• Matrikelregisteret

Link til mere info

• https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Strandbeskyttelsesfolder_nyudgave.pdf

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kystdirektoratet
• Telefonnummer:
  • 20 92 72 44
• E-mail:
  • kdi@kyst.dk
• Web:
  • https://kyst.dk/

Resumé

• Søbeskyttelseslinjen har til formål at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l.

Formål

Baggrund

Lovgrundlag

• LBK nr 1392 af 04/10/2022 §16

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• Naturbeskyttelsesloven og aftale mellem kommune og stat (Dataansvarsaftalen)

Datakilde

• Danmarks ArealInformation (DAI)

Link til mere info

• https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/bygge-og-beskyttelseslinjer/soe-og-aabeskyttelseslinjen/

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • "Kommunen"
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Åbeskyttelseslinjen har til formål at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Der er indenfor beskyttelseslinjen tale om et generelt forbud mod ændringer.

Formål

Baggrund

Lovgrundlag

• LBK nr 1392 af 04/10/2022 §16

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• Naturbeskyttelsesloven og aftale mellem kommune og stat (Dataansvarsaftalen).

Datakilde

• Danmarks ArealInformation (DAI)

Link til mere info

• https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/bygge-og-beskyttelseslinjer/soe-og-aabeskyttelseslinjen/

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Jordforureningsattest

Formål

• Formålet med jordforeningsattesten er at præsentere registrerede oplysninger om eventuel jordforurening. Der er i Danmark kortlagt mere end 25.000 lokaliteter, som er potentielt eller faktisk forurenede. Mange af lokaliteterne er kun berørt i let grad, mens det på andre arealer kan være sundhedsskadeligt at anvende jorden til fx leg eller dyrkning af grøntsager. Årsagerne kan være, at der tidligere har ligget et autoværksted, et renseri eller en anden forurenende virksomhed på grunden.

Baggrund

• Jordforureningsattesten er dannet med følgende indhold:
  • data om forureningskortlagte ejendomme indberettet af de 5 regioner og Bornholms Regionskommune til Miljøstyrelsen via DKjord
  • data om områdeklassificering indberettet af de  98 kommuner til Danmarks Miljøportal via Danmarks Arealinformation
  • Jordforureningsattesten indeholder således data fra flere myndighedsniveauer.

Lovgrundlag

• ''Jordforureningsloven'' LBK nr 282 af 27/03/2017

Lovgivningsmyndighed

• Danmarks MiljøPortal

Regulering af registrering og ajourføring

• ''Jordforureningsloven'' LBK nr 282 af 27/03/2017, §14 samt §61 stk.7

Datakilde

• Den fællesoffentlige jordforureningsdatabase (DKjord)

Link til mere info

• https://www.borger.dk/Sider/Forurenet-jord.aspx

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen og regionen, se jordforureningsattesten
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Et areal beregnes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet.

Formål

Baggrund

Lovgrundlag

• ''Jordforureningsloven'' LBK nr 282 af 27/03/2017 §3 samt bekendtgørelse om indberetning og registrering af jordforureningsdata, BEK nr. 658 af 18/06/2014.

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• LBK nr 282 af 27/03/2017, Bekendtgørelse af lov om forurenet jord, §14.

Datakilde

• Den fællesoffentlige jordforureningsdatabase (DKjord)

Link til mere info

• https://www.borger.dk/Sider/Forurenet-jord.aspx

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Regionen (For Bornholm: Bornholms Regionskommune)
• Tlf:
• Email:
• Web:

 Resumé

• Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.

Formål

Baggrund

Lovgrundlag

• ''Jordforureningsloven'' LBK nr 282 af 27/03/2017 §3 samt bekendtgørelse om indberetning og registrering af jordforureningsdata, BEK nr. 658 af 18/06/2014.

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• LBK nr 282 af 27/03/2017, Bekendtgørelse af lov om forurenet jord, §14.

Datakilde

• Den fællesoffentlige jordforureningsdatabase (DKjord)

Link til mere info

• https://www.borger.dk/Sider/Forurenet-jord.aspx

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Regionen (For Bornholm: Bornholms Regionskommune)
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Her kan du se, om kommunen har udstedt påbud på ejendommen efter reglerne i lov om forurenet jord - LBK nr 282 af 27/03/2017. Der oplyses om påbud efter §§ 9(2), 10, 44(2), 48, 72a, jf. § 7, stk. 1 i bekendtgørelse om indberetning af jordforureningsdata.

Formål

• Jordforureningsloven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på natur, miljø og menneskers sundhed.

Baggrund

Lovgrundlag

• "Jordforureningsloven,'' LBK nr 282 af 27/03/2017
• Registrering af jordforureningsdata, BEK nr. 658 af 18/06/2014

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• ''Jordforureningsloven,'' LBK nr 282 af 27/03/2017
• Registrering af jordforureningsdata, BEK nr. 658 af 18/06/2014

Datakilde

• Danmarks ArealInformation (DAI)

Link til mere info

• https://www.borger.dk/miljoe-og-energi/Forurening/Forurenet-jord

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Her oplyses det, om ejendommen ligger i et område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Hvis ejendommen er omfattet af lettere forurening, kan der være anmeldepligt ved større jordflytning.

Formål

Baggrund

• Analysefrie områder er inddelt i zoner, hvor jorden som udgangspunkt bliver betragtet som henholdsvis kategori 1 jord (ren jord) eller som kategori 2 jord (let forurenet jord) med mindre, at analyserede jordprøver viser, at jorden er ren. For områder med krav om analyser påhviler analysepligt. Byzone klassificeres som udgangspunktet som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Større, sammenhængende områder inden for byzone kan ved regulativer udtages af områdeklassificering, når kommunen har viden om, at jorden ikke er lettere forurenet (jf. § 50a, stk. 2). Større, sammenhængende områder uden for byzone kan ved regulativer inddrages i områdeklassificering, når kommunen har viden om, at jorden er lettere forurenet (jf. § 50a, stk. 3).

Lovgrundlag

• Lov om forurenet jord, § 50 a.

Lovgivningsmyndighed

• Miljøministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

• ''Jordforureningslovens,'' LBK nr. 1427 af 04/12/2009, § 50 a.

Datakilde

• Danmarks Miljøportal

Link til mere info

• https://www.borger.dk/Sider/Forurenet-jord.aspx 

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Vejledende registrering af naturtyper, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Disse er:
  • Søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m2
  • Moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst 2500 m2
  • "Mosaikker" af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst 2500 m2
  • Visse udpegede vandløb  & alle moser i f. m. beskyttede vandhuller, søer eller vandløb.
  • Beskyttelsen gælder uanset om der er en eller flere ejere. Tilstandsændring af beskyttet natur kræver tilladelse (dispensation).
  • Et beskyttet areal kan i årenes løb ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan et areal som i dag ikke er beskyttet, ændre sig, så det bliver det.
  • Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m. m.) der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende
  • Hvorvidt et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet.

Formål

• Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Det drejer sig om knap 10 % af Danmarks areal.

Baggrund

Lovgrundlag

• "Naturbeskyttelsesloven", LBK nr 1392 af 04/10/2022.

Lovgivningsmyndighed

• Miljøministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

• Dataansvarsaftalen (aftale mellem kommuner og stat).

Datakilde

• Danmarks ArealInformation (DAI)

Link til mere info

• http://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/3-beskyttede-naturtyper/

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Oplysningen indeholder registreringer af de vandløb, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
  Et vandløb er kun beskyttet, hvis det er udpeget som beskyttet.
  Tilstandsændring af beskyttet natur kræver kommunens dispensation.

Formål

• Vandløbene er levested for en lang række planter og dyr og fungerer også som vigtige spredningskorridorer i landskabet. 
  Beskyttelsen af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Den sædvanlige vedligeholdelse har til formål at sikre, at vandløbets skikkelse og vandføringsevne ikke ændres. Den er for de offentlige vandløbs vedkommende beskrevet i vandløbsregulativerne.

Baggrund

 Lovgrundlag

• Naturbeskyttelsesloven, LBK nr 1392 af 04/10/2022

 Lovgivningsmyndighed

• Miljøministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

• Aftale mellem kommune og stat (Dataansvarsaftalen).

Datakilde

• Danmarks ArealInformation (DAI)

Link til mere info

• https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/3-beskyttede-naturtyper/beskyttelse-af-3-naturtyper/vandloeb/

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Når en skov er fredskovspligtig, betyder det, at den, der ejer skovarealet, til enhver tid har pligt til at drive arealet efter skovlovens regler om bæredygtig drift. 
  Med fredskovspligten følger desuden en række regler, der tilsammen sikrer den langsigtede skovdyrkning."

Formål

• Fredskovspligten blev indført for næsten 200 år siden for at sikre Danmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i landet var blevet ryddet. Formålet med loven er dermed primært at bevare og værne landets skove og forøge skovarealet.

Baggrund

• Det fremgår af en ejendoms matrikeloplysninger og tingbogen, om et areal er fredskovspligtigt. De fredskovspligtige arealer kaldes fredskove. Langt den største del af de danske skove er fredskovspligtige. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er i færd med at vokse op til sluttet skov af højstammede træer. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være ubevoksede arealer i en fredskov. Som udgangspunkt er fredskovspligtige arealer ifølge Skovloven: 
  • Arealer, som miljøministeren har besluttet skal være fredskovspligtige. 
  • Arealer, der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov. 
  • Arealer med skov, der ejes eller erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, arealer, der ejes af disse, og hvor skov etableres eller indfinder sig, samt tilhørende arealer uden træbevoksning.

Lovgrundlag

• "Skovloven", LBK nr 315 af 28/03/2019

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• Skovloven

Datakilde

• Matrikelregisteret

Link til mere info

• https://mst.dk/erhverv/skovbrug/fredskovspligten-og-tilsyn/

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Miljøstyrelsen
• Adresse:
  • Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C
• Telefonnummer:
  • 72 54 40 00
• E-mail:
  • mst@mst.dk
• Hjemmeside:
  • https://mst.dk/

Resumé

• Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et fuglebeskyttelsesområde, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen.

Formål

• Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne for fugle.

Baggrund

• Danmark har udpeget 125 fuglebeskyttelsesområder, hvoraf mange findes på havet, ofte tæt på kysten, hvor de også medtager strandenge eller andre naturarealer. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter. Fuglebeskyttelsesområderne har et samlet areal på ca. 27.730 km², fordelt med ca. 25.200 km² som marine områder og ca. 2.520 km² på land, svarende til ca. 24 % hav og 6 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 24 % af Danmarks havareal. Grundlaget for områderne er fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Det sker bl.a. ved, at medlemslandene opretter fuglebeskyttelsesområder. Direktivet indeholder også bestemmelser om, hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges.

Lovgrundlag

• BEK nr 2091 af 12/11/2021

Lovgivningsmyndighed

• Miljøministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

• Områderne med EF-fuglebeskyttelse er udpeget ved lov og kan kun ændres ved ændring af loven (bekendtgørelse nr. 408 af 25. maj 1994).

Datakilde

• Danmarks ArealInformation (DAI)

Link til mere info

• https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Miljøministeriet
• Adresse:
  • Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K
• Telefonnummer:
  • 38 14 21 42
• E-mail:
  • mim@mim.dk
• Hjemmeside:
  • https://mim.dk/

Resumé

• Danmark har 269 habitatområder. Hvert område er udpeget dels for at beskytte dels for at genoprette en gunstig bevaringsstatus for bestemte naturtyper og arter af dyr og planter.

Formål

• Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne for fugle.

Baggrund

• Natura 2000-områderne beskytter særligt værdifulde naturområder. Natura 2000 er fællesbetegnelsen for to af EU's direktiver, det såkaldte Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektivet. Målet er at sikre biologisk mangfoldighed i EU's medlemslande og levere et globalt bidrag. Det er staten, der fastsætter mål og retningslinjer for indsatsen i en naturplan og kommunerne, der udarbejder en handleplan og forestår aftaler med lodsejere. I skov der er fredskovspligtig, på havet samt på egne arealer forestår staten den aktive indsats. Forvaltningen sker især på grundlag af miljømålsloven, skovloven og naturbeskyttelsesloven og et specifikt udpegningsgrundlag af bestemte arter og naturtyper. 
  Danmark har i alt udpeget 250 Natura 2000-områder. I alt rummer de 125 fuglebeskyttelsesområder og 269 habitatområder. Et Natura 2000-område kan således rummer et eller flere af disse, og de kan for habitat- og fuglebeskyttelsesområdernes vedkommende være helt eller delvist overlappende. Samlet set er ca. 9 % af det danske landareal og 28 % af havet udpeget, hvilket svarer til henholdsvis ca. 3.820 km² og ca. 29.230 km². For hvert område udarbejdes en bindende Natura 2000-plan, der danner den overordnede ramme for områdernes administration og forvaltning.

Lovgrundlag

• BEK nr 2091 af 12/11/2021

Lovgivningsmyndighed

• Miljøministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Danmarks ArealInformation (DAI)

Link til mere info

• https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Miljøministeriet
• Adresse:
  • Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K
• Telefonnummer:
  • 38 14 21 42
• E-mail:
  • mim@mim.dk
• Hjemmeside:
  • https://mim.dk/

Resumé

• Majoratsskov er i følge skovloven arealer, der skal holdes under én ejer. Miljø- og fødevareministeren kan give tilladelse til at ophæve noteringen som majoratsskov på hele eller dele af skoven.

Formål

• Formålet med at holde samlede skovstrækninger under samme ejer er at bibeholde så store driftsenheder, at de kan bære en forstlig ledelse.

Baggrund

• Da lensafløsningsloven blev vedtaget i 1919 så man en fordel i at holde majoratsskovene i så store driftsenheder, at de kunne bære en forstlig ledelse. Disse skove udgjorde dengang, som de gør i dag, meget store private skovdistrikter. De består ofte af store sammenhængende skovstrækninger, som kan være fordelt på flere selvstændige ejendomme i udstykningslovens forstand. 
  I lensafløsningsloven blev det derfor bestemt, at et majorats skovejendom skulle holdes samlet, hvis der var tale om 'samlede skovstrækninger', og at de ikke samlede skovstrækninger kun kunne deles efter bestemte regler. 
  Reglerne vedr. majoratsskov i lensafløsningsloven er i dag ophævet.

Lovgrundlag

• LBK nr 690 af 26/05/2023 §7

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• Skovloven

Datakilde

• Matrikelregisteret

Link til mere info

• https://mst.dk/erhverv/skovbrug/lovgivning/vejledning-om-skovloven/7/

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Miljøstyrelsen
• Adresse:
  • Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C
• Telefonnummer:
  • 72 54 40 00
• E-mail:
  • mst@mst.dk
• Hjemmeside:
  • https://mst.dk/

Resumé

• Danmark har 28 ramsarområder, der er vådområder med særlig betydning for fugle. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et ramsarområde, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen.

Formål

• Formålet med ramsarområderne er at beskytte vådområder, der har international betydning som levested for vandfugle. Samtidig nyder en lang række andre planter og dyr godt af beskyttelsen.

Baggrund

• Danmark har udpeget 28 Ramsarområder med et samlet areal på ca. 7.300 km². 
  Det samlede areal er fordelt med ca. 6.000 km² som marine områder og ca. 1.300 km² på land, idet de danske Ramsarområder ofte omfatter strandenge eller andre arealer, der grænser op til vådområderne.

Lovgrundlag

• BEK nr 2091 af 12/11/2021

Lovgivningsmyndighed

• Miljøministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Danmarks ArealInformation (DAI)

Link til mere info

• https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Miljøministeriet
• Adresse:
  • Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K
• Telefonnummer:
  • 38 14 21 42
• E-mail:
  • mim@mim.dk
• Hjemmeside:
  • https://mim.dk/

Resumé

• Der er som udgangspunkt landbrugspligt på alle ejendomme, der er over 2 ha (20.000 m²). Når en ejendom er noteret med landbrugspligt, er den omfattet af landbrugslovens regler. Det betyder, at der gælder særlige regler for disse ejendomme f.eks. ved køb og salg.

Formål

Baggrund

• Der er ikke noget krav om, at en ejendom med landbrugspligt skal anvendes til landbrug eller lignende. Ved erhvervelse af en landbrugsejendom er der et bopælskrav, der skal opfyldes i en periode på 10 år efter erhvervelsen. Bopælspligten kan opfyldes af erhververen selv eller af en lejer.

Lovgrundlag

• ''Landbrugsloven” LBK nr. 116 af 06/02/2020

Lovgivningsmyndighed

• Landbrugsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Matrikelregisteret

Link til mere info

• https://lbst.dk/landbrug/arealer-og-ejendomme/landbrugsloven-og-erhvervelse/landbrugspligt 

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Landbrugsstyrelsen
• Tlf:
  • 33958000
• Email:
  • landbrugsloven@lbst.dk
• Web:
  • https://lbst.dk/

Resumé

• Et forsyningsområde er et område, som af kommunalbestyrelsen er godkendt til kollektiv varmeforsyning, dvs. fjernvarme eller individuel naturgasforsyning (også kaldt: forsyningsform).
• Oplysningen angiver, hvilken forsyningsform, der er til rådighed for området. Hvis området ikke er udlagt til kollektiv varmeforsyning, har bygninger i området typisk individuelle opvarmningsformer, såsom oliefyr eller varmepumpe.

Formål

• Kommunerne har i henhold til varmeforsyningsloven ansvaret for varmeplanlægningen i kommunen. Planlægningen skal ske i samarbejde med forsyningsselskaberne og i øvrigt inden for rammerne udstukket i varmeforsyningslovgivningen. Varmeplanlægningen indeholder såvel udarbejdelse af overordnede kommunale varmeplaner som godkendelse af konkrete projekter, f.eks. til udlægning af områder til kollektiv varmeforsyning, pålæg af tilslutningspligt eller forbud af visse opvarmningssystemer.

Baggrund

Lovgrundlag

• Varmeforsyningsloven LBK nr. 2068 af 16/11/2021

Lovgivningsmyndighed

• Energistyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• Varmeforsyningsloven LBK nr. 2068 af 16/11/2021

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://ens.dk/ansvarsomraader/varme

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Transportkorridorerne i hovedstadsområdet er arealreservationer, der skal sikre, at fremtidige motorveje og baner m.m. kan placeres i mindst mulig konflikt med bymæssig bebyggelse. Transportkorridorerne betjener hele fingerbystrukturen trafikalt og energimæssigt, da de ligger strategisk nord-syd og øst-vest midt gennem hovedstadsområdet.
• Hovedstadsområdet omfatter i denne forbindelse kommunerne i Region Hovedstaden, bortset fra Bornholms Regionskommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner.
• Arealreservationerne er først og fremmest tænkt som reservationer til fremtidige strækningsanlæg, som ikke er kendt eller besluttet detaljeret endnu.
• Arealreservationerne rummer imidlertid også eksisterende motorvejsstrækninger, hvor de fungerer som en støjdæmpende afstandszone til støjfølsom bebyggelse, samt naturgas- og højspændingsledninger med sikkerhedszone omkring. 
• Transportkorridorerne er en del af den overordnede fysiske planlægning og har hjemmel i planloven. Det betyder, at de respektive grundejere ikke får erstatning for de begrænsninger, de får pålagt i denne sammenhæng.
• Kommunerne er forpligtet til at lade transportkorridorerne indgå som en landsplanmæssig interesse i kommune- og lokalplanlægning samt landzoneadministration.

Formål

• Formålet med Fingerplanens transportkorridorer er at sikre passagemulighed for fremtidige trafik- og forsyningsanlæg på steder, hvor ny bymæssig bebyggelse ellers kan blive en barriere. Derved minimerer man de samfundsmæssige omkostninger til ekspropriation af nyopførte huse samt indgreb i bymiljøer og landskaber.

Baggrund

• Fingerplanens udpegning af transportkorridorer fastsættes efter planloven af Miljøministeren. Naturstyrelsen udarbejder på ministerens vegne Fingerplanen. Fingerplanen har status af et landsplandirektiv. Fingerplanen opdateres ca. hvert 4. år.

Lovgrundlag

• ''Planloven" LBK nr 1157 af 01/07/2020 kapitel 2c og ''Vejledning om administration af
  transportkorridorerne i hovedstadsområdet'' VEJ nr 50 af 24/06/2011.

Lovgivningsmyndighed

• Erhvervsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/landsplanlaegning/fingerplanen

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Erhvervsstyrelsen
• Tlf:
  • 35291000
• Email:
  • planloven@plst.dk
• Web:
  • https://planinfo.dk/landsplanlaegning/fingerplanen

Resumé

• Se forklaring under "Kloakopland, vedtagne".

Formål

Baggrund

Lovgrundlag

• Miljøbeskyttelsesloven "BEK nr 1393 af 21/06/2021."

Lovgivningsmyndighed

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

Link til mere info

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Kloakoplande indeholder oplysninger om  hvilken kloakeringsstatus ejendommene i et område har iht. kommunens planer og hvilken kloakeringsstatus de evt. planlægges at få i fremtiden.
  Vær opmærksom på at kloaktyper omtalt i planer ikke nødvendigvis er den samme som de aktuelle afløbsforhold på ejendommen.

Formål

• Et kloakopland angiver, hvilken kloakeringsstatus ejendomme iht. kommunens planer burde have og hvilken kloakeringsstatus de planlægges at få i fremtiden. Kloakoplande følger typisk matrikelskel, men ikke altid, så et matrikelnummer delvist kan være beliggende i/udenfor et kloakopland.

Baggrund

• Kloakoplande er geografiske data med tilknyttede oplysninger (attributter) for hvert område.
  Som grundlag for digitalisering benyttes primært matrikelkortet samt forskellige grundkort som FOT eller andet teknisk grundkort.

Lovgrundlag

• ''Miljøbeskyttelsesloven'' BEK nr 1393 af 21/06/2021

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://www.borger.dk/Sider/Spildevand-og-kloakering.aspx

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen.
• Kommuneplanen omfatter en periode på 12 år og fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.
• Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere kommuneplanen.
• Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er grundlag for behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land og ansøgninger om byggetilladelse.
• Kommuneplaner har delvis retsvirkning. idet de fastsætter rammebestemmelserne for delområderne og som hovedregel angiver: 
  • arealets overordnede anvendelse
  • bebyggelsesprocent
  • bebyggelsens største højde
  • og andre særlige hensyn -fx bygningsbevaringshensyn

Formål

• Formålet er at fastlægge de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.

Baggrund

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen. Kommunerne indberetter data efter planloven til Plandata.dk. Kommunerne har ansvaret for datakvaliteten.

Lovgrundlag

• ''Planloven'' LBK nr 1157 af 01/07/2020. Kapitel 4 omhandler kommuneplanlægning.

Lovgivningsmyndighed

• Erhvervsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/kommuneplanlaegning/kommuneplanens-rolle

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen.
• Kommuneplanen omfatter en periode på 12 år og fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.
• Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere kommuneplanen.
• Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er grundlag for behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land og ansøgninger om byggetilladelse.
• Kommuneplaner har delvis retsvirkning. idet de fastsætter rammebestemmelserne for delområderne og som hovedregel angiver: 
  • arealets overordnede anvendelse
  • bebyggelsesprocent
  • bebyggelsens største højde
  • og andre særlige hensyn -fx bygningsbevaringshensyn

Formål

• Formålet er at fastlægge de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.

Baggrund

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen. Kommunerne indberetter data efter planloven til Plandata.dk. Kommunerne har ansvaret for datakvaliteten.

Lovgrundlag

• ''Planloven'' LBK nr 1157 af 01/07/2020. Kapitel 4 omhandler kommuneplanlægning.

Lovgivningsmyndighed

• Erhvervsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/kommuneplanlaegning/kommuneplanens-rolle

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen.
• Kommuneplanen omfatter en periode på 12 år og fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.
• Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere kommuneplanen.
• Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er grundlag for behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land og ansøgninger om byggetilladelse.
• Kommuneplaner har delvis retsvirkning. idet de fastsætter rammebestemmelserne for delområderne og som hovedregel angiver: 
  • arealets overordnede anvendelse
  • bebyggelsesprocent
  • bebyggelsens største højde
  • og andre særlige hensyn -fx bygningsbevaringshensyn

Formål

• Formålet er at fastlægge de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.

Baggrund

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen. Kommunerne indberetter data efter planloven til Plandata.dk. Kommunerne har ansvaret for datakvaliteten.

Lovgrundlag

• ''Planloven'' LBK nr 1157 af 01/07/2020. Kapitel 4 omhandler kommuneplanlægning.

Lovgivningsmyndighed

• Erhvervsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/kommuneplanlaegning/kommuneplanens-rolle

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen.
• Kommuneplanen omfatter en periode på 12 år og fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.
• Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere kommuneplanen.
• Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er grundlag for behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land og ansøgninger om byggetilladelse.
• Kommuneplaner har delvis retsvirkning. idet de fastsætter rammebestemmelserne for delområderne og som hovedregel angiver: 
  • arealets overordnede anvendelse
  • bebyggelsesprocent
  • bebyggelsens største højde
  • og andre særlige hensyn -fx bygningsbevaringshensyn

Formål

• Formålet er at fastlægge de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.

Baggrund

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen. Kommunerne indberetter data efter planloven til Plandata.dk. Kommunerne har ansvaret for datakvaliteten.

Lovgrundlag

• ''Planloven'' LBK nr 1157 af 01/07/2020. Kapitel 4 omhandler kommuneplanlægning.

Lovgivningsmyndighed

• Erhvervsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/kommuneplanlaegning/kommuneplanens-rolle

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen.
• Kommuneplanen omfatter en periode på 12 år og fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.
• Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere kommuneplanen.
• Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er grundlag for behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land og ansøgninger om byggetilladelse.
• Kommuneplaner har delvis retsvirkning. idet de fastsætter rammebestemmelserne for delområderne og som hovedregel angiver: 
  • arealets overordnede anvendelse
  • bebyggelsesprocent
  • bebyggelsens største højde
  • og andre særlige hensyn -fx bygningsbevaringshensyn

Formål

• Formålet er at fastlægge de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.

Baggrund

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen. Kommunerne indberetter data efter planloven til Plandata.dk. Kommunerne har ansvaret for datakvaliteten.

Lovgrundlag

• ''Planloven'' LBK nr 1157 af 01/07/2020. Kapitel 4 omhandler kommuneplanlægning.

Lovgivningsmyndighed

• Erhvervsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/kommuneplanlaegning/kommuneplanens-rolle

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen.
• Kommuneplanen omfatter en periode på 12 år og fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.
• Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere kommuneplanen.
• Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er grundlag for behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land og ansøgninger om byggetilladelse.
• Kommuneplaner har delvis retsvirkning. idet de fastsætter rammebestemmelserne for delområderne og som hovedregel angiver: 
  • arealets overordnede anvendelse
  • bebyggelsesprocent
  • bebyggelsens største højde
  • og andre særlige hensyn -fx bygningsbevaringshensyn

Formål

• Formålet er at fastlægge de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.

Baggrund

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen. Kommunerne indberetter data efter planloven til Plandata.dk. Kommunerne har ansvaret for datakvaliteten.

Lovgrundlag

• ''Planloven'' LBK nr 1157 af 01/07/2020. Kapitel 4 omhandler kommuneplanlægning.

Lovgivningsmyndighed

• Erhvervsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/kommuneplanlaegning/kommuneplanens-rolle

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen.
• Kommuneplanen omfatter en periode på 12 år og fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.
• Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere kommuneplanen.
• Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er grundlag for behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land og ansøgninger om byggetilladelse.
• Kommuneplaner har delvis retsvirkning. idet de fastsætter rammebestemmelserne for delområderne og som hovedregel angiver: 
  • arealets overordnede anvendelse
  • bebyggelsesprocent
  • bebyggelsens største højde
  • og andre særlige hensyn -fx bygningsbevaringshensyn

Formål

• Formålet er at fastlægge de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.

Baggrund

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen. Kommunerne indberetter data efter planloven til Plandata.dk. Kommunerne har ansvaret for datakvaliteten.

Lovgrundlag

• ''Planloven'' LBK nr 1157 af 01/07/2020. Kapitel 4 omhandler kommuneplanlægning.

Lovgivningsmyndighed

• Erhvervsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/kommuneplanlaegning/kommuneplanens-rolle

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen.
• Kommuneplanen omfatter en periode på 12 år og fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.
• Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere kommuneplanen.
• Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er grundlag for behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land og ansøgninger om byggetilladelse.
• Kommuneplaner har delvis retsvirkning. idet de fastsætter rammebestemmelserne for delområderne og som hovedregel angiver: 
  • arealets overordnede anvendelse
  • bebyggelsesprocent
  • bebyggelsens største højde
  • og andre særlige hensyn -fx bygningsbevaringshensyn

Formål

• Formålet er at fastlægge de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.

Baggrund

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen. Kommunerne indberetter data efter planloven til Plandata.dk. Kommunerne har ansvaret for datakvaliteten.

Lovgrundlag

• ''Planloven'' LBK nr 1157 af 01/07/2020. Kapitel 4 omhandler kommuneplanlægning.

Lovgivningsmyndighed

• Erhvervsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/kommuneplanlaegning/kommuneplanens-rolle

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen.
• Kommuneplanen omfatter en periode på 12 år og fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.
• Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere kommuneplanen.
• Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er grundlag for behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land og ansøgninger om byggetilladelse.
• Kommuneplaner har delvis retsvirkning. idet de fastsætter rammebestemmelserne for delområderne og som hovedregel angiver: 
  • arealets overordnede anvendelse
  • bebyggelsesprocent
  • bebyggelsens største højde
  • og andre særlige hensyn -fx bygningsbevaringshensyn

Formål

• Formålet er at fastlægge de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.

Baggrund

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen. Kommunerne indberetter data efter planloven til Plandata.dk. Kommunerne har ansvaret for datakvaliteten.

Lovgrundlag

• ''Planloven'' LBK nr 1157 af 01/07/2020. Kapitel 4 omhandler kommuneplanlægning.

Lovgivningsmyndighed

• Erhvervsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/kommuneplanlaegning/kommuneplanens-rolle

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen.
• Kommuneplanen omfatter en periode på 12 år og fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.
• Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere kommuneplanen.
• Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er grundlag for behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land og ansøgninger om byggetilladelse.
• Kommuneplaner har delvis retsvirkning. idet de fastsætter rammebestemmelserne for delområderne og som hovedregel angiver: 
  • arealets overordnede anvendelse
  • bebyggelsesprocent
  • bebyggelsens største højde
  • og andre særlige hensyn -fx bygningsbevaringshensyn

Formål

• Formålet er at fastlægge de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land.

Baggrund

• Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen. Kommunerne indberetter data efter planloven til Plandata.dk. Kommunerne har ansvaret for datakvaliteten.

Lovgrundlag

• ''Planloven'' LBK nr 1157 af 01/07/2020. Kapitel 4 omhandler kommuneplanlægning.

Lovgivningsmyndighed

• Erhvervsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/kommuneplanlaegning/kommuneplanens-rolle

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Konsekvensområder for produktionserhverv er områder, hvor nærliggende produktionsvirksomheder kan påvirke omgivelserne med støj, lugt, støv og luftforurening. Det er vigtigt at være opmærksom på, at daglige aktiviteter i disse områder kan blive påvirket af disse gener, og at der kan være begrænsninger for anvendelsen af ejendomme beliggende i disse områder. Konsekvensområder har ikke umiddelbare konsekvenser for eksisterende lovlig anvendelse. Læs mere om konsekvensområder i den gældende kommuneplan/kommuneplantillæg. 

Formål

• Kommuner udpeger konsekvensområder i kommuneplanen/kommuneplantillæg for at beskytte både beboelses- og erhvervsområder mod negative miljøpåvirkninger, såsom støj, forurening eller sikkerhedsrisici fra nærliggende industrier og tekniske anlæg. Ved at fastsætte konsekvensområder sikrer kommunerne en balanceret byudvikling, hvor hensynet til sundhed, trivsel og miljø beskyttes i planlægningen af fremtidige aktiviteter og bebyggelser. Kommunen etablerer også afværgeforanstaltninger som har til formål at begrænse effekten af støj, lugt eller støv i disse områder. 

Baggrund

Lovgrundlag:

• Planloven LBK nr 572 af 29/05/2024. Kapitel 4 § 11 a nr. 26-29.

Lovgivningsmyndighed

• By-, Land- og Kirkeministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://www.planinfo.dk/plantemaer/erhverv/produktionsvirksomheder-transport-og-logistikvirksomheder    

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
•  Tlf:
•  Email:
•  Web:

Resumé

• Konsekvensområder for tekniske anlæg er områder, hvor nærliggende tekniske anlæg kan påvirke omgivelserne med støj, lugt, støv og luftforurening. Det er vigtigt at være opmærksom på, at daglige aktiviteter i disse områder kan blive påvirket af disse gener, og at der kan være begrænsninger for anvendelsen af ejendomme beliggende i disse områder. Konsekvensområder har ikke umiddelbare konsekvenser for eksisterende lovlig anvendelse. Læs mere om konsekvensområder i den gældende kommuneplan/kommuneplantillæg. 

Formål

• Kommuner udpeger konsekvensområder i kommuneplanen/kommuneplantillæg for at beskytte både beboelses- og erhvervsområder mod negative miljøpåvirkninger, såsom støj, forurening eller sikkerhedsrisici fra nærliggende industrier og tekniske anlæg. Ved at fastsætte konsekvensområder sikrer kommunerne en balanceret byudvikling, hvor hensynet til sundhed, trivsel og miljø beskyttes i planlægningen af fremtidige aktiviteter og bebyggelser. Kommunen etablerer også afværgeforanstaltninger som har til formål at begrænse effekten af støj, lugt eller støv i disse områder. 

Baggrund

Lovgrundlag:

• Planloven LBK nr 572 af 29/05/2024. Kapitel 4 § 11 a nr. 26-29.

Lovgivningsmyndighed

• By-, Land- og Kirkeministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://www.planinfo.dk/plantemaer/erhverv/produktionsvirksomheder-transport-og-logistikvirksomheder    

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
•  Tlf:
•  Email:
•  Web:

Resumé

• Baltic Pipe er en ny gastransmissionsledning, der vil sikre forsyningssikkerheden for naturgas i Danmark. Desuden vil gastransmissionsledningen få forbindelse til gasfelter i Nordsøen og gastransmissionsnettet i Polen.
  Landsplandirektiv vil sikre plangrundlaget for landanlæggene for en ny gastransmissionsledning fra Jyllands vestkyst via Fyn til Faxe Bugt på Sjælland. Landsplandirektivet overtager den kommunale planlægning for øvrige anlæg, som er nødvendige for udnyttelsen af gasledningen. Det drejer sig om en kompressorstation ved Everdrup i Næstved Kommune og udvidelsen af den eksisterende modtagestation ved Nybro i Varde Kommune.

Formål

• Bekendtgørelsens formål er at reservere arealer til en ny gastransmissionsledning fra Houstrup Strand via Fyn til Faxe Bugt på Sjælland, udvidelse af modtageterminal i Nybro i Varde Kommune og en ny kompressorstation ved Everdrup i Næstved Kommune.

Baggrund

• Indenrigs- og Boligministeren kan efter planlovens § 3 varetage landsplanmæssige interesser, herunder ved et landsplandirektiv. Et landsplandirektiv udstedes som en bekendtgørelse. Et landsplandirektiv kan iht. planlovens § 3, stk. 2, tillægges retsvirkning som kommuneplaner. Forslaget til landsplandirektiv for Baltic Pipe med miljøvurdering blev sendt i offentlig høring fra den 15. februar til den 12. april 2019.Landsplandirektivet for Baltic Pipe er trådte i kraft den 12. juli 2019.

Lovgrundlag

• Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissionsledning med tilhørende tekniske anlæg, BEK nr 713 af 09/07/2019

Lovgivningsmyndighed

• Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/publikationer-og-vejledninger/2019/jul/landsplandirektiv-for-baltic-pipe

Kontaktoplysninger  

• Administrativ myndighed:
  • Plan- og Landdistriktsstyrelsen
• Adresse:
  • Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
• Telefonnummer:
  • 33 30 70 10
• E-mail:
  • plst@plst.dk
• Hjemmeside:
  • https://plst.dk

Resumé

• Den moderniserede planlov giver kommunalbestyrelsen mulighed for at udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser.
  I udviklingsområderne får kommunerne større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer samt give tilladelse til anlæg svarende til de generelle regler i landzone.
  Udpegningen af udviklingsområder i kystnærhedszonen er en ny mulighed for kommunalbestyrelserne til at fremme vækst og udvikling i de kystnære områder samtidig med at rammen for at sikre udvikling af sammenhængende naturområder styrkes.
  Udviklingsområder er områder inden for kystnærhedszonen uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udviklingsområder vil som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Dog kan udviklingsområder åbne mulighed for udvikling af om­råder tæt ved kysten, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser, fx omkring byer og på små og mellemstore øer.

Formål

• Bekendtgørelsens formål er at udpege 91 nærmere angivne udviklingsområder i kystnærhedszonen, jf. planlovens § 5 b, stk. 2.

Baggrund

• Erhvervsministeren inviterede i februar 2017 landets kystkommuner til at forberede ansøgninger om udviklingsområder. Den 15. juni 2017 trådte den moderniserede planlov i kraft, og kommunerne kunne ansøge om udpegning af udviklingsområder med frist for ansøgning den 15. oktober 2017. 
  Med dette forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen med tilhørende miljøvurderingsrapport inviteres alle interesserede til at sende bemærkninger og forslag. Hvis kommunerne på baggrund af anbefalingerne fra de lokale naturråd eller anden kommuneplanlægning finder det hensigtsmæssigt at reducere afgrænsningen af de foreslåede udviklingsområder, betingelser knyttet til udviklingsområder mm., som de fremgår i dette forslag til landsplandirektiv, kan forslag herom sendes i høringsperioden.

Lovgrundlag

• Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, BEK nr 968 af 18/09/2019

Lovgivningsmyndighed

• Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/landsplanlaegning/landsplandirektiver/landsplandirektiver-2010-2019

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Inden for et udviklingsområde i kystnærhedszonen har en kommune mulighed for at inddrage nye arealer i byzone og planlægge for anlæg i landzone, uden en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering efter reglen i planlovens § 5 a, stk. 1. nr. 1. I et udviklingsområde er landzonereglerne lempelige end i den øvrige kystnærhedszone

Formål

• Formålet med udviklingsområder er at give kommunerne større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer og for anlæg i landzone.

Baggrund

• Planloven fastlægger en ca. 3 km bred zone langs kysten, også kaldet kystnærhedszonen, som omfatter landzone og sommerhusområder. I denne zone stilles særlige krav til kommunerens planlægning. 
  I kystnærhedszonen må en kommune således kun inddrage nye arealer i byzone og planlægge for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. planlovens 5 a, stk. 1. nr. 1. Der gælder endvidere skærpede krav i forhold til, hvad kommunen må meddele landzonetilladelse til. I kystnærhedszonen kan der udpeges udviklingsområder, hvor der ikke gælder et krav om en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, og hvor de skærpede krav i forhold til landzoneadministrationen heller ikke gælder.
  Muligheden for at udpege udviklingsområder blev indført i planloven i 2017. 
  Udviklingsområder i kystnærhedszonen udstedes af indenrigs- og boligministeren i en bekendtgørelse på baggrund af en ansøgninger fra kommunerne. De udpegede områder kan være udpeget betinget således, at de træder i kraft når betingelsen er opfyldt. Det er indenrigs- og boligministeren, der inviterer landets kystkommuner til at ansøge, og det er forudsat, at der vil være en ansøgningsrunde hvert 4. år. De områder, der udpeges i en bekendtgørelse vil fremgår af Plandata.dk. Udviklingsområderne vil efterfølgende blive indarbejdet i kommuneplanen.

Lovgrundlag

• Planlovens § 5, stk. 2 og 3 & Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udviklingsområder i kystnærhedszonen (BEK nr. 1917 af 06/10/2021)

Lovgivningsmyndighed

• Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/landsplanlaegning/landsplandirektiver/landsplandirektiver-2020-2029

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• I landzonen kræver det som udgangspunkt en landzonetilladelse at:
  • opføre nyt byggeri.
  • foretage udstykning eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.
• Kommunalbestyrelsen er myndighed på området, men før kommunalbestyrelsen giver en landzonetilladelse, skal naboerne have lejlighed til at udtale sig. Man kan klage over afgørelsen vedr. tilladelsen til Planklagenævnet. Bemærkning: enkelte matr.nr. kan have et overlap på 0%. Dette kan skyldes, at matrikelnummerets grænser er ændret og/eller justeret. Er du i tvivl om overlappet skal du kontakte kommunen.

Formål

• Hovedformålet med landzonebestemmelserne er at forhindre ukontrolleret og spredt bebyggelse og anlæg i det åbne land og bevare værdifulde landskaber og natur. Planlovens landzonebestemmelser indeholder regler om udstykning, bebyggelse samt ændring af anvendelse af bygninger og arealer i landzonen. Landzoneadministrationen skal sammen med kommune- og lokalplanlægningen sikre en hensigtsmæssig udvikling.

Baggrund

Lovgrundlag

• ''Planloven'', LBK nr 1157 af 01/07/2020 

Lovgivningsmyndighed

• Erhvervsstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/landzoneadministration  

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Lokalplaner indeholder detaljerede og bindende bestemmelser for, hvordan et bestemt, afgrænset område må benyttes eller et projekt konkret skal udføres.

Formål

• Formålet med lokalplaner er at sikre en hensigtsmæssig arealanvendelse af de enkelte områder i kommunen og i sammenhæng med kommuneplanen at forene de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen samt medvirke til at værne om landets natur og miljø. Endvidere er det formålet at offentligheden i videst muligt omfang skal inddrages i arbejdet med den detaljerede udformning af omgivelserne. Derfor kan en lokalplan kun vedtages efter at have været i offentlig høring.
• Lokalplanen er bindende for både borgere og myndigheder. Ejeren af området er ikke forpligtet til at ændre eksisterende lovlige forhold, men hvis der ændres noget skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplaner skal udarbejdes inden for rammerne af formålsbestemmelsen i planlovens § 1, og der kan alene lokalplanlægges for de emner, som udtømmende er opremset i det såkaldte lokalplankatalog i lovens § 15, stk. 2. En lokalplan må ikke være i modstrid med en overordnet plan, herunder kommuneplanen. Derudover skal lokalplaner altid være båret af en planlægningsmæssig begrundelse, der kan fremgå direkte eller være afspejlet i lokalplanens formål samt bestemmelser om anvendelse af det lokalplanlagte areal.

Baggrund

• Lokalplaner indeholder detaljerede bestemmelser for, hvordan et område må benyttes eller et projekt konkret skal udføres. Det er kommunalbestyrelsen og i enkelte tilfælde staten, der udarbejder lokalplaner. I en lokalplan fastsættes bindende bestemmelser for et (bestemt afgrænset) område. Det kan f.eks. dreje sig om bestemmelser vedrørende områdets anvendelse, udstykning, veje, stier og parkering, bebyggelsens placering, udformning og materialer, bevaring af bygninger og landskabstræk, sikring af friarealer, fællesanlæg m.m.

Lovgrundlag

• ”Planloven”, LBK nr 1157 af 01/07/2020.

Lovgivningsmyndighed

• Bolig- og planstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• Planloven

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://www.planinfo.dk/plandatadk/vejledning-til-plandatadk/lokalplaner 

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Lokalplaner indeholder detaljerede og bindende bestemmelser for, hvordan et bestemt, afgrænset område må benyttes eller et projekt konkret skal udføres.

Formål

• Formålet med lokalplaner er at sikre en hensigtsmæssig arealanvendelse af de enkelte områder i kommunen og i sammenhæng med kommuneplanen at forene de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen samt medvirke til at værne om landets natur og miljø. Endvidere er det formålet at offentligheden i videst muligt omfang skal inddrages i arbejdet med den detaljerede udformning af omgivelserne. Derfor kan en lokalplan kun vedtages efter at have været i offentlig høring.
• Lokalplanen er bindende for både borgere og myndigheder. Ejeren af området er ikke forpligtet til at ændre eksisterende lovlige forhold, men hvis der ændres noget skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplaner skal udarbejdes inden for rammerne af formålsbestemmelsen i planlovens § 1, og der kan alene lokalplanlægges for de emner, som udtømmende er opremset i det såkaldte lokalplankatalog i lovens § 15, stk. 2. En lokalplan må ikke være i modstrid med en overordnet plan, herunder kommuneplanen. Derudover skal lokalplaner altid være båret af en planlægningsmæssig begrundelse, der kan fremgå direkte eller være afspejlet i lokalplanens formål samt bestemmelser om anvendelse af det lokalplanlagte areal.

Baggrund

• Lokalplaner indeholder detaljerede bestemmelser for, hvordan et område må benyttes eller et projekt konkret skal udføres. Det er kommunalbestyrelsen og i enkelte tilfælde staten, der udarbejder lokalplaner. I en lokalplan fastsættes bindende bestemmelser for et (bestemt afgrænset) område. Det kan f.eks. dreje sig om bestemmelser vedrørende områdets anvendelse, udstykning, veje, stier og parkering, bebyggelsens placering, udformning og materialer, bevaring af bygninger og landskabstræk, sikring af friarealer, fællesanlæg m.m.

Lovgrundlag

• ”Planloven”, LBK nr 1157 af 01/07/2020

Lovgivningsmyndighed

• Bolig- og planstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• Planloven

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://www.planinfo.dk/plandatadk/vejledning-til-plandatadk/lokalplaner 

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Hvis det skønnes nødvendigt for gennemførelse af varmeplanlægningen, kan kommunen bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i eksisterende eller ny bebyggelse inden for et afgrænset geografisk område. Sådanne forsyningsforbud foretages typisk i områder, der er eller vil blive udlagt til kollektiv varmeforsyning.Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra forsyningsforbuddet. Evt. dispensationer fremgår ikke af denne registrering.

Formål

• Kommunerne har i henhold til varmeforsyningsloven ansvaret for varmeplanlægningen i kommunen. Planlægningen skal ske i samarbejde med forsyningsselskaberne og i øvrigt inden for rammerne udstukket i varmeforsyningslovgivningen. Varmeplanlægningen indeholder såvel udarbejdelse af overordnede kommunale varmeplaner som godkendelse af konkrete projekter, f.eks. til udlægning af områder til kollektiv varmeforsyning eller forbud mod visse opvarmningssystemer.

Baggrund

Lovgrundlag

• ''Varmeforsyningsloven'' LBK nr 2068 af 16/11/2021

Lovgivningsmyndighed

• Energistyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• Varmeforsyningsloven §15

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://ens.dk/ansvarsomraader/varme

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Kommunalbestyrelsen kunne før 1. januar 2019 enten via et tilslutningsprojekt, som er reguleret i varmeforsyningsloven, eller en lokalplan, som er reguleret i planloven, pålægge tilslutnings- eller forblivelsespligt til den kollektive varmeforsyning i området.

Formål

• Kommunerne har i henhold til varmeforsyningsloven ansvaret for varmeplanlægningen i kommunen. Planlægningen skal ske i samarbejde med forsyningsselskaberne og i øvrigt inden for rammerne udstukket i varmeforsyningslovgivningen. Varmeplanlægningen indeholder såvel udarbejdelse af overordnede kommunale varmeplaner som godkendelse af konkrete projekter, f.eks. til udlægning af områder til kollektiv varmeforsyning eller forbud mod visse opvarmningssystemer.

Baggrund

• Før 1. januar 2019 havde kommunalbestyrelsen mulighed for at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt til nye områder. Efter 1. januar 2019 er dette ikke længere en mulighed, men eksisterende områder med tilslutnings- og forsyningspligt er stadig underlagt nedenstående forhold. Når kommunalbestyrelsen forpligter bebyggelse i et kollektivt forsynet område til at tilslutte sig den kollektive forsyning, kaldes det tilslutningspligt, når en bygning ikke er tilsluttet den kollektive varmeforsyning endnu. Når en bygning allerede frivilligt er tilsluttet den kollektive varmeforsyning, kan kommunalbestyrelsen forpligte bygningen til at forblive tilsluttet den kollektive forsyning. Dette kaldes forblivelsespligt. I øvrigt indebærer tilslutnings- eller forblivelsespligt ikke, at bygningen skal være fysisk tilsluttet den kollektive forsyning. Når en bygning er pålagt tilslutnings- eller forblivelsespligt indebærer dette alene, at ejeren af bygningen skal bidrage økonomisk til det kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om fritagelse eller dispensation fra tilslutnings-/forblivelsespligt. Evt. fritagelser eller dispensationer fremgår ikke af denne registrering.

Lovgrundlag

• ''Varmeforsyningsloven'' LBK nr 2068 af 16/11/202
• "Tilslutningsbekendtgørelsen'' BEK nr. 705 af 23/05/2022
• ''Planloven'' LBK nr 1157 af 01/07/2020

Lovgivningsmyndighed

• Energistyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• Varmeforsyningslovens §§ 3 – 15
• Tilslutningsbekendtgørelsen BEK nr 705 af 23/05/2022

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://ens.dk/ansvarsomraader/varme

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Renseklasse viser, hvilken renseklasser, der gælder i det område ejendommen ligger i og derved, hvilke rensekrav ejendommens spildevandsanlæg skal opfylde.
  Renseklassekravet er kun relevant for ejendomme, som ikke er tilsluttet det kommunale kloaknet.

Formål

• Kortlægning af hvilken renseklasse, der gælder i de områder, som ejendommens renseanlæg er beliggende i.

Baggrund

• Udpegningen af renseklasser sker på baggrund af den faglige viden der findes i Miljøministeriet.
  Miljøministeriet er ansvarlig for ajourføring, hvilket sker sammen med udarbejdelse af vandplanen, dvs. hvert 6. år.

Lovgrundlag

• Miljøbeskyttelsesloven, BEK nr 1393 af 21/06/2021

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• MiljøGIS

Link til mere info

• https://www.borger.dk/Sider/Spildevand-og-kloakering.aspx

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé:

• Råstofplanen fastlægger, hvor der i regionen kan gives tilladelse til at indvinde regionens naturgivne råstoffer – dvs. sand, grus, sten, kvartssand, ler, moler, plastisk ler, tørv og kalk. Det er regionens opgave at kortlægge råstofgraveområder, -interesseområder og arealer med anmeldte rettigheder. Regionen står også for at administrere indvindingen, så der er råstoffer nok både nu og i fremtiden.
• Graveområder er arealer, der er reserveret til råstofindvinding, hvorimod interesseområder er arealer, hvor der er potentiale for fremtidig råstofudvinding. Arealer med anmeldte rettigheder er områder, hvor der ikke kræves tilladelse til indvinding efter 1972-råstofloven. Nogle af disse rettigheder udløb den 1. juli 2023, og der kræves nu tilladelse. De resterende anmeldte rettigheder udløber den 1. juli 2028, og afslag på tilladelse kan udløse erstatningskrav indtil da.
• Graveområder, interesseområder og arealer med anmeldte rettigheder skal som udgangspunkt friholdes for aktiviteter, som varigt kan forhindre eller besværliggøre senere råstofindvinding.

Formål:

• Formålet med råstofplanen er at sikre, at råstofferne udnyttes bedst muligt og tættest på de steder, der bruger mange råstoffer som fx vejanlæg og byggerier. Råstofplanen skal også sikre, at der tages hensyn til natur og miljø, byudvikling og infrastruktur.

Baggrund:

• En råstofplan skal omfatte en periode på mindst 12 år og Regionsrådet vurdere hvert 4. år om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen.

Lovgrundlag:

• Råstofloven, LBK nr. 124 af 26/01/2017

Lovgivningsmyndighed:

• Miljøministeriet

Regulering af registrering og ajourføring:

• Bekendtgørelse af lov om råstoffer §5a

Datakilde:

• Danmarks Arealinformation (DAI)

Link til mere info:

• https://mst.dk/erhverv/groen-produktion-og-affald/raastofindvinding/raastofindvinding-paa-land

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Regionen i området (Bornholm kommune: Udføres for Bornholms Regionskommune vedkommende af kommunalbestyrelsen)
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Her oplyses, om der i kommunens spildevandsplan (inkl. tillæg) er vedtagelser, der vil ændre ejendommens afløbsforhold.

Formål

Baggrund

Lovgrundlag

• ''Miljøbeskyttelsesloven'' LBK nr 5 af 03/01/2023

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Kontakt kommunen

Link til mere info

• https://www.borger.dk/Sider/Spildevand-og-kloakering.aspx

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Transformationsområder er områder som gradvist omdannes, fx fra industri til boligformål. Det er vigtigt at være opmærksom på, at daglige aktiviteter i disse områder kan blive påvirket af støj, støv, lugt eller andre former for gener. Læs mere om transformationsområder i den gældende kommuneplan/kommuneplantillæg. 

Formål

• Kommuner udpeger konsekvensområder i kommuneplanen/kommuneplantillæg for at beskytte både beboelses- og erhvervsområder mod negative miljøpåvirkninger, såsom støj, forurening eller sikkerhedsrisici fra nærliggende industrier og tekniske anlæg. Ved at fastsætte konsekvensområder sikrer kommunerne en balanceret byudvikling, hvor hensynet til sundhed, trivsel og miljø beskyttes i planlægningen af fremtidige aktiviteter og bebyggelser. Kommunen etablerer også afværgeforanstaltninger som har til formål at begrænse effekten af støj, lugt eller støv i disse områder. 

Baggrund

Lovgrundlag:

• Planloven LBK nr 572 af 29/05/2024. Kapitel 4 § 11 a nr. 26-29.

Lovgivningsmyndighed

• By-, Land- og Kirkeministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://www.planinfo.dk/plantemaer/erhverv/produktionsvirksomheder-transport-og-logistikvirksomheder    

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
•  Tlf:
•  Email:
•  Web:

Resumé

• Se forklaring under "Udtræden af Spildevandsforsyning, vedtagne"

Formål

Baggrund

Lovgrundlag

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Som udgangspunkt er der tilslutningspligt til offentlig spildevandsforsyning. Denne oplysning svarer på, om kommunen evt. er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten til spildevandsforsyning helt eller delvist.

Formål

• Formålet er at kortlægge områder hvor udtræden af fælles spildevandsforsyning er mulig jf. spildevandsplanlægningen.

Baggrund

Lovgrundlag

• ''Miljøbeskyttelsesloven" LBK nr 5 af 03/01/2023

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://www.borger.dk/Sider/Spildevand-og-kloakering.aspx

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• I varmeplanerne udpeger kommunerne i samarbejde med relevante lokale parter, de områder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at etablere fjernvarme, herunder en forventet tidshorisont herfor, samt områder, hvor potentialerne for fjernvarme – eller andre alternativer - skal afklares yderligere. Dermed adresserer planerne udviklingsmulighederne for fælles lokale og individuelle varmeløsninger i områder, der ikke står over for en fjernvarmeudbygning. De godkendte varmeplaner skal som minimum omfatte de områder i kommunen, der har status som gasforsynede, herunder også ejendomme i gasforsynede områder, som har et oliefyr. Planen vil skulle realiseres ved konkrete projektforslag, som udmønter den samlede varmeplan.

Formål

• Formålet med varmeplanens områdeudpegning er at informere borgere, boligforeninger og virksomheder om, hvorvidt – og i givet fald hvornår – man kan forvente at blive tilbudt fjernvarme i de kommende år – eller om man i stedet bør kigge i retning af alternative grønne opvarmningsløsninger. Ved klart at pege på fremtidige opvarmningsløsninger kan kommunerne være med til at sikre en hurtigere grøn omstilling. Omstillingen kan også potentielt blive billigere, hvis man ved hurtige og klare udmeldinger kan undgå et ”hullet” fjernvarmenet, som bl.a. kan opstå, hvis borgerne i fjernvarmeegnede områder f.eks. vælger individuelle varmepumpeløsninger.

Baggrund

• Varmeplaner blev politisk aktuelle i forlængelse af energipriserne i 2022. Her blev det besluttet, at der skulle dannes bedre rammer og forudsætninger for borgere og virksomheders udskiftning energikilde. Udover kommunernes planlægning, vil indberetning af korrekte og aktuelle oplysninger om varmeplaner i Plandata.dk også danne grundlaget for øvrige myndigheder og brugeres brug i andre sammenhænge. Eksempelvis kan varmeplaner bruges i forbindelse med den politiske opfølgning på ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 af 25. juni 2022” og ”Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne af 29. juni 2022.

Lovgrundlag

• Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning” LBK nr 2068 af 16/11/2021 og ”Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg” BEK nr 818 af 04/05/2021

Lovgivningsmyndighed

• Energistyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• "Cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse” CIS nr 10081 af 26/10/2022

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://ens.dk/ansvarsomraader/varme

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Der leveres kort for området omkring ejendommen. Kortet viser med farvemarkering de veje, som vejmyndigheden har registreret som værende hhv. offentlige, privat fællesveje eller private/almene veje.
  Desuden vises en farvemarkering for offentlige veje der overvejes nedklassificeret. 
  Status for veje uden farvemarkering er ikke oplyst. Kontakt kommunen for oplysninger om disse.

Formål

• Kortet kan anvendes til vurdering af, om der påhviler en ejendom udgifter til vedligehold af veje.
• Reglerne for, hvornår der påhviler en ejendom udgifter til vejvedligeholdelse, kan være forholdsvis komplicerede. I tvivlstilfælde opfordres brugeren til at henvende sig til kommunen.

Baggrund

Lovgrundlag

• ''Vejloven,'' LOV nr 1520 af 27/12/2014 samt ''Privatvejsloven,'' LBK nr 1234 af 04/11/2015

Lovgivningsmyndighed

• Vejdirektoratet

Regulering af registrering og ajourføring

• Bekendtgørelse om vej- og stiregister, BEK nr 60 af 15/01/2016

Datakilde

• Den Centrale Vej- og Stifortegnelse (CVF)

Link til mere info

• http://www.cvf.dk

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Vejmyndigheden (Vejdirektoratet eller kommunen)
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Landet er opdelt i 3 zoner: by- og landzoner og sommerhusområder. Der gælder forskellige regler alt afhængig af hvilken zone, der er tale om. Hvilke arealer, der er by- eller landzone og sommerhusområder fremgår af planlovens § 34.

Formål

• Landet er opdelt i 3 zoner: by- og landzoner og sommerhusområder. Hvilke arealer, der er by- eller landzone og sommerhusområder fremgår af planlovens § 34 og der gælder forskellige regler for de forskellige områder. Alt hvad der ikke er udlagt til byzone eller sommerhusområde er landzone. 
  Byzone er bl.a. områder, der er udlagt til bymæssig bebyggelse, byggeområder eller offentlige formål. 
  I landzone må der som udgangspunkt ikke opføres anden bebyggelse, end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Derfor følger det af planloven, at der skal ansøges om landzonetilladelse (planlovens §§ 35 ff.) til at udstykke, opføre ny bebyggelse og ændre anvendelsen i et bestående byggeri eller i ubebyggede arealer. 
  Reglerne for sommerhusområder fremgår af planlovens kapitel 8. For sommerhusområder gælder, at disse områder som udgangspunkt ikke må benyttes til anden anvendelse end boligformål, at der som udgangspunkt ikke må indrettes mere end én bolig på en ejendom, ligesom en bolig i et sommerhusområde som udgangspunkt ikke må anvendes til overnatning i perioden 1. oktober - 31. marts bortset fra kortere ophold. Pensionister kan dog under visse betingelser, bl.a. afhængig af hvor længe pensionisten har ejet boligen, benytte boligen til helårsbeboelse.

Baggrund

Lovgrundlag

• ''Planloven'' LBK nr 1157 af 01/07/2020 Kapitel 7 omhandler zoneinddelingen af landet i by- og landzone og sommerhusområder. Kapitel 8 handler om sommerhusområder.

Lovgivningsmyndighed

• Bolig - og Planstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Plandata.dk

Link til mere info

• https://planinfo.dk/kommuneplanlaegning/zoneforhold

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Oplysningen viser hvilken form for vandforsyning en ejendom er tilkoblet, fx alment eller privat alment vandforsyningsanlæg, brønd, vandindvindingsanlæg (egen boring), ikke alment vandforsyningsanlæg eller blandet vandforsyning.

Formål

• Kommunerne fører generelt tilsyn med alle vandforsyningsanlæg af hensyn til kontrol af vandkvaliteten. Registreringen af vandforsyningsforhold i Bygnings- og Boligregistret har til formål at understøtte dette arbejde.

Baggrund

Lovgrundlag

• LBK nr 797 af 06/08/2019

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• LBK nr 797 af 06/08/2019 § 3

Datakilde

• Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Link til mere info

• https://www.borger.dk/miljoe-og-energi/Drikkevand-og-vandforbrug

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• For alle bebyggede ejendomme skal det oplyses, hvordan spildevand og regnvand bortledes. Der skelnes overordnet mellem om ejendommen er beliggende i eller udenfor et kloakeret område.
  Bebyggede ejendomme, der er beliggende i et kloakeret område kan inddeles efter om ejendommen ligger i et område, hvor regnvand (overfladevandet fra tage og befæstede arealer) og spildevand (køkken, toilet og bad mv.) ledes til to separate rørsystemer eller om alt bortledes i ét og samme rørsystem.
  Bebyggede ejendomme, der er beliggende udenfor et kloakeret område eller er udtrådt af kloakfællesskab, kan inddeles efter den måde spildevandet behandles.
  Du kan læse mere om registrering af afløbsforhold i BBR på https://bbr.dk/forside

Formål

• Registreringen af afløbsforhold anvendes bl.a. i forbindelse med spildevands- og miljøplanlægning.

Baggrund

Lovgrundlag

• Spildevandsbekendtgørelsen
• BEK nr 1393 af 21/06/2021

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering § 3.

Datakilde

• Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Link til mere info

• https://www.borger.dk/miljoe-og-energi/Forurening/Spildevand-og-kloakering

Kontaktoplysninger 

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Oplysningen viser drikkevandsområder i kategorierne ''Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og ''Områder med Drikkevandsinteresser (OD).  OSD-områderne er oprindeligt udpeget ud fra følgende 4 kriterier: 1. Det fremtidige drikkevandsbehov skal kunne dækkes af områderne. 2. Kvaliteten af grundvandet skal være den bedst mulige. 3. Den naturlige beskyttelse skal være den bedst mulige. 4. Den eksisterende indvindingsstruktur skal kunne bevares, samt byområder med et stort antal forureningskilder skal kunne udelades. Områder med drikkevandsinteresser (OD) er områder, hvor der findes grundvand af god kvalitet, der kan udnyttes til drikkevandsformål men som overvejende har lokal betydning for mindre vandværker og erhverv. Der har tidligere været en afgrænsning af Områder med Begrænsede Drikkevandsinteresser (OBD), men disse udpeges ikke længere.

Formål

• Drikkevandsområderne blev første gang udpeget i forbindelse med de amtslige regionplaner i 1997. Siden er områderne blevet revideret i forbindelse med den nationale afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Grundvandskortlægningen skal være afsluttet i 2015.

Baggrund

• Drikkevandsområderne blev første gang udpeget i forbindelse med de amtslige regionplaner i 1997. Siden er områderne blevet revideret i forbindelse med den nationale afgiftsfinansierede grundvandskortlægning.

Lovgrundlag

• LBK nr 692 af 26/05/2023
• LBK nr 602 af 10/05/2022

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• Ikke reguleret

Datakilde

• Danmarks geologiske & hydrologiske database (Jupiter)

Link til mere info

• https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/national-boringsdatabase-jupiter

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Følsomme indvindingsområder udpeges inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplandet til almene vandforsyninger uden for OSD. Der udpeges to typer af følsomme indvindingsområder; Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI).

Formål

• Udpegningen af følsomme indvindingsområder foretages i forbindelse med grundvandskortlægningen, og har til formål at sikre drikkevandsinteresserne. Udpegningen er etableret for at kunne gøre en særlig indsats for at beskytte drikkevandet mod forurening, herunder især nitrat og sprøjtemidler. Udpegningerne har betydning for arealanvendelsen og kan medføre rådighedsindskrænkninger.

Baggrund:

• Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) udpeges i grundvandsdannende områder, hvor grundvandet allerede er nitratbelastet, eller hvor der er ringe geologisk beskyttelse overfor nitrat. Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) er identificeret ud fra jordens følsomhed over for sprøjtemidler. SFI er udpeget for sandjorde, som er, eller vil kunne komme, i omdrift dyrkningsmæssigt, og hvor der kan være en særlig risiko for udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet, selv om sprøjtemidlerne er godkendt og anvendes regelret.

Lovgrundlag

• LBK nr 602 af 10/05/2022

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Danmarks geologiske & hydrologiske database (Jupiter)

Link til mere info

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Hvis kommunen har registreret medlemskab af spildevandsforsyning på ejendommen, vil det fremgå her

Formål

• Formålet er at oplyse om medlemskab af spildevandsforsyning på ejendomme

Baggrund

Lovgrundlag

• LBK nr 5 af 03/01/2023 §32
• BEK nr 1393 af 21/06/2021

Lovgivningsmyndighed

• Miljøministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• BBR

Link til mere info

• https://www.borger.dk/miljoe-og-energi/Forurening/Spildevand-og-kloakering

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Hvis kommunen har givet påbud vedr. spildevandsforhold for ejendommen, vil de fremgå her.

Formål

• Formålet er at oplyse om påbud, der evt. afviger fra spildevandsplanen.

Baggrund

Lovgrundlag

• BEK nr 1393 af 21/06/2021
• LBK nr 5 af 03/01/2023 §32

Lovgivningsmyndighed

• Miljøministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Link til mere info

• https://www.borger.dk/miljoe-og-energi/Forurening/Spildevand-og-kloakering

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Kommunalbestyrelsen indberetter oplysninger af betydning for ejendomshandler med henblik på offentliggørelse og videregivelse af visse oplysninger på vandforsyningslovens område til den fælles offentlige database for geologi, grund- og drikkevand, Jupiter:
  Påbud meddelt efter lovens § 62, stk. 1 om at det ikke-almene vandforsyningsanlæg skal ophøre midlertidigt eller for bestandigt eller om andre foranstaltninger, herunder at forbrugerne skal træffe sikkerhedsforanstaltninger. Kommunen har desuden mulighed for at indberette kogeanbefalinger.
  Påbud meddelt efter lovens § 62, stk. 1 om dispensation til at fravige de i bilag 1 fastsatte kvalitetskrav for vandkvaliteten for ikke-almene anlæg.
  Påbud efter lovens § 36 om at sløjfe en vandforsyningsbrønd eller en ikke-almen vandforsyningsboring.

Formål

• Formålet er, at borgere og virksomheder skal have digital adgang til en række nødvendige ejendoms-oplysninger til brug for køb og salg af ejendomme. Nu indføres regler i relation til DIADEM og vandforsyningsloven.

Baggrund

Lovgrundlag

• BEK nr 1023 af 29/06/2023

Lovgivningsmyndighed

• Miljøstyrelsen

Regulering af registrering og ajourføring

• VEJ nr 9391 af 29/05/2020 pkt. 2.2.1.1

Datakilde

• Jupiter-databasen (GEUS' landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data)

Link til mere info

• https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/national-boringsdatabase-jupiter

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Hvis kommunen har givet tilladelser vedr. spildevandsforhold for ejendommen, vil de fremgå her.

Formål

• Formålet er at oplyse om tilladelser, der evt. afviger fra spildevandsplanen.

Baggrund

Lovgrundlag

• BEK nr 1393 af 21/06/2021
• LBK nr 5 af 03/01/2023 §32

Lovgivningsmyndighed

• Miljøministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

Datakilde

• Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Link til mere info

• https://www.borger.dk/miljoe-og-energi/Forurening/Spildevand-og-kloakering

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Kommunen
• Tlf:
• Email:
• Web:

Resumé

• Der leveres kort for området omkring ejendommen. Kortet viser med farvemarkering om ejendommen er beliggende indenfor et af Vejdirektoratets projekter, som vejmyndigheden enten undersøger, planlægger eller er ved at anlægge. På kortet vil det fremgå hvilken anlægsfase som projektet befinder sig i. På kortet fremvises Vejdirektoratets projekter som en 150 meter buffer omkring projektets midterlinje. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at bufferen IKKE angiver projektets geometri eller udbredelse – det er alene en buffer, der kan bruges til at fremsøge info om, om en ejendom ligger i nærheden af et projekt.
  Eksisterer der ingen af Vejdirektoratets projekter nær ejendommen vil kun farvemarkering af selve ejendommens placering blive vist.

Formål

• Kortet kan anvendes til at se om Vejdirektoratets har nogle projekter omkring ejendommen og hvilken fase som projektet er i. I tvivlstilfælde opfordres brugeren til at henvende sig til kommunen/Vejdirektoratet.

Baggrund

Lovgrundlag

• Se under det enkelte projekt for uddybning af lovgrundlag på Vejdirektoratets hjemmeside.

Lovgivningsmyndighed

• Vejdirektoratet

Datakilde

• Vejman

Link til mere info

• https://www.vejdirektoratet.dk/projekter 

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Vejdirektoratet
• Tlf:
  • 72443333
• Email:
• Web:
  • https://www.vejdirektoratet.dk

Resumé

• Vurderingsstyrelsen fastsætter ejendoms- og grundværdi for alle ejendomme, der er omfattet af offentlig vurdering. Alle ejendomme har som udgangspunkt vurderingstermin hvert andet år; ejerboliger på nær særlige ejerboliger vurderes i lige år mens erhvervs-, landbrugs- og skovejendomme samt andels- og lejeboliger vurderes i ulige år. Dog kan en ejendom også vurderes i mellem-året, hvis der er sket væsentlige ændringer. Vurderingen af ejerboliger sker ud fra Ejendomsvurderingsloven, hvor ejendoms- og grundværdi overordnet fastsættes til den kontantværdi, som en ejendom forventelig kan opnå i fri handel, under hensyntagen til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. Den fastsatte værdi er ikke den eksakte handelspris for en ejendom, men svarer til et gennemsnitligt prisniveau ved nyere salg af sammenlignelige ejendomme i nærområdet, justeret for særlige karakteristika ved den vurderede ejendom og omgivelserne. Ejendomsværdi er værdien af ejendommen som helhed, dvs. den samlede værdi af grundareal og de bygninger, der er opført på grundarealet. Ejendomsværdien ansættes ud fra ejendommens størrelse, fremtræden og prisforholdene på vurderingstidspunktet. Grundværdi er værdien af grunden i ubebygget stand (dog inklusive værdien af eventuelt byggemodningsarbejde) under forudsætning om, at grunden vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende. Ejendoms- og grundværdien danner grundlaget for de statslige og kommunale ejendomsskatter, som opkræves efter Ejendomsskatteloven.

Formål

• Den offentlige ejendomsvurdering afgør, hvor meget der skal betales i boligskatter. Ejendomsvurdering danner grundlaget for ejendomsværdiskat, som betales til staten og afhænger af, hvor meget ejendommen er vurderet til (ejendomsværdi) samt grundskyld (ejendomsskat), som betales til kommunen og afhænger af, hvor meget grunden er vurderet til (grundværdi). Ydermere, kan den offentlig ejendomsvurdering bruges til andre formål; familiehandler, beregning af tinglysningsafgift på skødet, boafgift (arveafgift) og blandet ejendom (blandet erhverv og privat bolig anvendelse.

Baggrund

• I 2017 indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget et forlig om et nyt bolig- og ejendomsbeskatningssystem (”Tryghed om boligbeskatningen”) og samtidigt vedtog et flertal i Folketinget den nye ejendomsvurderingslov. Den trådte i kraft 1. januar 2018 og udmønter dele af forliget om et nyt vurderingssystem, som blev indgået i 2016. Loven medførte, at Vurderingsstyrelsen skulle i gang med at vurdere ejendomme, efter at de offentlige ejendomsvurderinger blev suspenderet i 2013. Idriftsættelsen af det nye ejendomsvurderingssystem blev efterfølgende udskudt ved lov nr. 1729 af 27. december 2018. Fra september 2021 udsendte Vurderingsstyrelsen de nye ejendomsvurderinger i etaper. Først til ejerboliger, og derefter erhvervs-, landbrugs- og skovejendomme i forlængelse af ejerboligerne. Siden 2022 har boligejere kunne tilgå deres vurderinger via Vurderingsportalen, når de får deres deklaration og ejendomsvurdering, der belyser de centrale oplysninger om deres ejendom og beregningerne bag vurderingen.

Lovgrundlag

• Bekendtgørelse af ejendomsvurderingsloven, LBK nr 1449 af 01/10/2020 (Ejendomsvurderingsloven) og Ejendomsskattelov, LOV nr 678 af 03/06/2023 (Ejendomsskatteloven)

Lovgivningsmyndighed

• Skatteministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

• Bekendtgørelse af ejendomsvurderingsloven, LBK nr 1449 af 01/10/2020 (Ejendomsvurderingsloven) §6

Datakilde

• Ejendomsvurderingsregisteret

Link til mere info

• https://www.vurderingsportalen.dk/

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Vurderingsstyrelsen
• Tlf:
  • 7222 1616
•  Email:
  • vurdst@vurdst.dk
•  Web:
  • https://www.vurderingsportalen.dk/

Resumé

• Ejere af ejerboliger betaler som udgangspunkt to typer af ejendomsskat: Ejendomsværdiskat og grundskyld. Hvis ejendommen er kategoriseret som en landbrugs- eller skovejendom, og ejer benytter en bolig på grunden, skal der betales grundskyld – både for boligens grund, produktionsjorden og den øvrige jord (fx jord med andet erhvervsmæssigt formål) samt ejendomsværdiskat for helårsboligen (med bopæl) og/eller et sommerhus med tilhørende grund.
• For erhvervsejendomme findes også to typer af ejendomsskatter; grundskyld og evt. dækningsafgift. Benytter ejer en bolig på grunden, betales endvidere ejendomsværdiskat heraf.
• Ejendomsskatterne for alle ejendomskategorierne beregnes som udgangspunkt på baggrund af ejendoms- og grundværdi(er) iht. den seneste offentlige ejendomsvurdering fratrukket 20 % efter forsigtighedsprincippet, der dog ikke gælder ved produktionsjord. For nogle ejendomme beskattes med eventuel stigningsbegrænsning på grundskyld. Der kan tillige være individuelle fradrag i ejendomsskatterne, der bortfalder ved ejerskifte, herunder en eventuel skatterabat beregnet ved overgangen til nuværende beskatningsregler for 2024 og frem. Ejendomsskatterne bliver for størstedelen af ejendomme opkrævet via Forskudsopgørelsen/Årsopgørelsen. Juridiske ejere af ejendomme og andre særlige segmenter betaler i stedet/også ejendomsskatter over Skattekontoen.
• Hvis ejendomsvurderingen for en ejerbolig – og dermed boligskatterne – stiger fra 2024, kan boligejere indefryse stigningerne med et lån med renter, som kan til- og fravælges via forskudsopgørelsen. Pensionister kan herudover optage et lån med renter til betaling af deres grundskyld.
  • Læs mere om:
    • De nye boligskatteregler
    • Boligskat ved ejendomshandel
    • Indefrysningslån
    • Pensionistlån
    • Ejendomsskat for erhvervsejendomme herunder om moderniseret stigningsbegrænsning

_{Hvis du har spørgsmål til ejendomsvurdering eller ejendomsskatter, skal du kontakte Vurderingsstyrelsen. Se kontaktoplysninger nedenfor.}

_{Bemærk: Hvis vurderingstype er ”Foreløbig”, er den angivne beskatning forventeligt også, og beskatningen senere blive efterreguleret.}

Formål

Baggrund

• I 2017 indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget et forlig om et nyt bolig- og ejendomsbeskatningssystem (”Tryghed om boligbeskatningen”) og samtidigt vedtog et flertal i Folketinget den nye ejendomsvurderingslov. Den trådte i kraft 1. januar 2018 og udmønter dele af forliget om et nyt vurderingssystem, som blev indgået i 2016. Loven medførte, at Vurderingsstyrelsen skulle i gang med at vurdere ejendomme, efter at de offentlige ejendomsvurderinger blev suspenderet i 2013. Idriftsættelsen af det nye ejendomsvurderingssystem blev efterfølgende udskudt ved lov nr. 1729 af 27. december 2018. Fra september 2021 udsendte Vurderingsstyrelsen de nye ejendomsvurderinger i etaper. Først til ejerboliger, og derefter erhvervs-, landbrugs- og skovejendomme i forlængelse af ejerboligerne. Siden 2022 har boligejere kunne tilgå deres vurderinger via Vurderingsportalen, når de får deres deklaration og ejendomsvurdering, der belyser de centrale oplysninger om deres ejendom og beregningerne bag vurderingen. Folketinget vedtog ligeledes 3. juni 2023 Ejendomsskatteloven, som danner grundlaget for opkrævninger af ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift på baggrund af de nye vurderinger. Siden primo 2024 har boligskatterne fremgået på boligejernes skatteopgørelse. Med de nye boligskatteregler følger boligskatten værdien af ejendommen, så den stiger og falder i takt med ejendomsvurderingen. Med de nye boligskatteregler er der fastsat forskellige rabatordninger, der skal sikre, at boligejerne ikke betaler mere i boligskatter end de skulle, hvis de gamle regler var videreført. Der kan optages lån til stigning af boligskatterne i form af et indefrysningslån, som først skal betales tilbage, når ejendommen sælges.

Lovgrundlag:

• Ejendomsskattelov, LOV nr 678 af 03/06/2023

Lovgivningsmyndighed

• Skatteministeriet

Regulering af registrering og ajourføring

• Ejendomsskattelov, LOV nr 678 af 03/06/2023 
• Bekendtgørelse af ejendomsvurderingsloven, LBK nr 1449 af 01/10/2020 (Ejendomsvurderingsloven) §6

Datakilde

• E&E-registret (Ejendomsskat & Ejendomsbidrag) hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Link til mere info

• https://www.vurderingsportalen.dk/

Kontaktoplysninger

• Administrativ myndighed:
  • Vurderingsstyrelsen
•  Tlf:
  • 7222 1616
•  Email:
  • vurdst@vurdst.dk
•  Web:
  • www.vurdst.dk