Bopælspligt - hvad er boligens status?

Boliger kan have flere former for status, der vedrører den måde, de må anvendes på. Nogle ejendomme er kategoriseret som beboelsesejendomme og nogle har status som erhvervs- og fritidsejendomme.

Der hører forskellige lovregler til de enkelte kategorier og den status, som boligen har, kan ikke umiddelbart ændres.

  • Opdateret 18. februar 2022

Hvad er bopælspligt

Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året. Ejer du en helårsbolig, har du derfor pligt til selv at bebo den eller at sørge for, at boligen bliver lejet ud til helårsbeboelse. Opfylder du ikke bopælspligten, kan boligen i yderste konsekvens blive tvangsudlejet på kommunens foranledning.

Bopælspligten er reguleret i boligreguleringslovens kapitel 7 om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis pga. Skatteministeriets regler om skattepligt.

Bopælspligten er vedtaget ved lov, da man bl.a. ønsker at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet.

Det er den enkelte kommune, der i lokalplanen fastlægger, hvilke boliger inden for kommunegrænsen, der er behæftet med bopælspligt. Som udgangspunkt er der bopælspligt i alle boliger, herunder også landejendomme, uanset størrelsen.

Det er den enkelte kommune, der i lokalplanen fastlægger, hvilke boliger inden for kommunegrænsen, der er behæftet med bopælspligt. Som udgangspunkt er der bopælspligt i alle boliger, herunder også landejendomme, uanset størrelsen.

Dog er der i nogle tilfælde ikke bopælspligt ved et førstegangssalg, dvs. første gang en bolig tages i anvendelse til beboelse, fx ved nybyggeri. Når en bolig i så fald først én gang har været benyttet som helårsbolig, skal den fremover benyttes som helårsbolig med bopælspligt.

Det er ikke tilladt at have adresse på mere end én bolig i samme kommune, medmindre kommunen specifikt har givet lov til det. Det er heller ikke tilladt for personer, der har fælles husstand, at råde over mere end én bolig i samme kommune.

Kommunerne i Region Hovedstaden – undtagen Bornholms Kommune – samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som én kommune.

 

Der er flere undtagelser til reglerne om bopælspligt.

  • Den mest oplagte undtagelse er sommerhuse, der ikke er beregnet til helårsbeboelse. Disse har en såkaldt ”negativ bopælspligt”, hvilket betyder, at disse slet ikke må bebos hele året. Kun i perioden 1. marts til 31. oktober må sommerhuse bebos, og derudover må de kun benyttes til kortvarige ferieophold om efteråret og vinteren.
  • Der er heller ikke bopælspligt i helårsboliger, som man forsøger at sælge. Det betyder, at det ikke er i strid med reglerne at fraflytte boligen i salgsperioden for at flytte ind i en anden bolig.
  • Det er almindeligt, at kommunen i forbindelse med nybyggeri vedtager, at de nyopførte boliger ikke er omfattet af bopælspligten, indtil første ejer sælger boligen igen. Dette gør boligen særligt attraktiv for folk, som eksempelvis udenlandsdanskere, som kun ønsker at benytte en bolig som fritidsbolig.
  • Flere kommuner er endvidere begyndt at tillade, at helårsboliger i visse kvarterer – eller endda hele kommunen – anvendes som ferieboliger for at trække flere, faste feriegæster til byen og samtidig undgå affolkning og forfald.

    Du kan altid kontakte kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig eller ej.

Flexboligordningen er skabt for at stimulere vækst og hindre, at der står helårsboliger og forfalder i områder med en overskydende boligmasse.

Som ejer af en helårsbolig (eller som potentiel køber) kan du ansøge kommunen om status som flexbolig. En flexboligtilladelse kan kun meddeles til boligens aktuelle ejer. Kommunen har dog mulighed for at give bindende forhåndssamtykke i form af et forhåndstilsagn om flexboligtilladelse til en potentiel køber.

Status som flexbolig betyder, at du som ejer kan bruge boligen som fritidsbolig, og at du på et senere tidspunkt kan vende tilbage til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning, hvis du får behov for det. Du kan nemlig frit vælge, hvornår du igen ønsker at bo permanent i boligen, da boligen bevarer sin formelle status som helårsbolig.

Kommunens samtykke (flexboligtilladelsen) kan meddeles til boligejeren personligt, så tilladelsen bortfalder senest i forbindelse med boligens ejerskifte, eller tilladelsen kan knyttes til selve boligen, hvormed flexboligtilladelsen følger boligen ved ejerskifte.

Det er op til kommunen at tage stilling til, hvordan flexboligordningen konkret skal udmøntes i kommunen under respekt for anden relevant lovgivning på området. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om man vil anvende ordningen i fuldt omfang, eller om man vil praktisere ordningen i en mindre vidtgående form. Kommunen kan eksempelvis beslutte alene at meddele flexboligtilladelser som tidsbegrænsede eller personlige tilladelser. Kommunen træffer også beslutning om, hvorvidt tilladelsen skal bortfalde, når helårsanvendelsen genoptages, eller give mulighed for frit at veksle mellem anvendelsesformerne.

Kommunen kan også fastsætte retningslinjer om, at ordningens anvendelse skal afgrænses geografisk, således at der i nogle områder af kommunen gives flexboligtilladelser, mens der ikke gives tilladelser i andre områder.

Anden lovgivning – som fx landbrugsloven, planloven og planer ifølge denne – skal respekteres. Hvis lokalplanen eller landbrugsloven bestemmer, at din ejendom er omfattet af bopælspligt, kan der ikke gives flexboligtilladelse. Udlændinge kan almindeligvis ikke få flexboligtilladelse, da det ofte vil være i strid med reglerne i erhvervelsesloven.