Tinglysningsafgiftsloven

Tinglysningsafgiftsloven regulerer hvor store afgifter, der skal betales til statskassen i forbindelse med tinglysning af bl.a. køb af fast ejendom.

  • Opdateret 16. februar 2022

Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

LBK nr 1083 af 22/06/2020

Myndighed: Skatteministeriet

Hvornår gælder loven: Loven gælder ved alle tinglysninger, som beskrevet i tinglysningsloven.

Link: Tinglysningsafgiftsloven

Om loven

Loven fastsætter reglerne for afgifter til statskassen ved tinglysning af ejerskifte (skøde), pant og andre ejendomsforhold, som det er beskrevet i tinglysningsloven.

Tinglysningsafgiften ved tinglysning af skøde består af to dele:
Et fast registreringsgebyr på kr. 1.750, - samt en variabel værdiafgift.

Pr. 1. januar 2021 er reglerne om tinglysningsafgift ændret. Hovedreglen er, at der skal betales 0,6 % af købesummen (oprundet til nærmeste 100) + 1.750 kr. i tinglysningsafgift, hvis der er tale om enfamilieshus – herunder ejerlejligheder, et flerfamiliehus eller et fritidshus. Det betyder, at man ved køb og salg i fri handel ikke længere tager hensyn til den offentlige vurdering, når afgiften beregnes.

Hvis ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel, det vil typisk sige ved familiehandler, skal der betales tinglysningsafgift af købesummen, medmindre købesummen er mindre end 80% af den offentlige ejendomsvurdering. Er dette tilfældet, beregnes den variable afgift af 80% af vurderingen. Hertil kommer den faste afgift på kr. 1.750. 

Ved handlen med andre typer ejendomme end de nævnte, skal der betales afgift af købesummens pålydende, medmindre købesummen er mindre end forventet kontantværdi, hvis ejerskiftet var sket i fri handel. Afgift betales i så fald af forventet kontantværdi.

Ved tinglysning af pant i fast ejendom beregnes den variable afgift som 1,45 % af det pantsikrede beløb. Hertil kommer den faste afgift, som er på kr. 1.730.  Ved låneomlægninger skal der dog kun beregnes afgift af forskellen mellem det nye og det gamle lån.

Hvem skal betale tinglysningsafgiften?

Ligger ejendommen vest for Storebælt er det kutyme, at skødets tinglysningsafgift deles ligeligt mellem køber og sælger.

Ligger ejendommen øst for Storebælt er det kutyme, at køber skal betale hele tinglysningsafgiften ved tinglysning af skødet.

Afgiftsreduktion

Ved tinglysning af et pantebrev beregnes en afgift til staten på 1,45 % af lånets hovedstol. Hertil kommer en registreringsafgift på kr. 1.730.

I forbindelse med at et pantebrev skal aflyses, fx i forbindelse med salg eller låneomlægning, kan du som boligejer gemme en uudnyttet mulighed for nedsat afgift fra et tidligere tinglyst pant til senere tinglysning af nyt pant i samme ejendom. Det sker, når man opretter et såkaldt afgiftspantebrev.

Tidligere kunne man for lån tinglyst efter 1. juli 2007 kun anvende restgældens størrelse til afgiftspantebrevet.

Fra og med den 1. juli 2019 er hovedstolsprincippet gjort generelt. Det betyder, at et indfriet pantebrev eller et ejerpantebrev i fast ejendom kan omdannes til et afgiftspantebrev, som så kan bruges til at gemme en uudnyttet mulighed for nedsat afgift. Dette gælder, uanset hvornår pantebrevet eller ejerpantebrevet er tinglyst. Afgiftspantebrevets størrelse er den hidtil tinglyste hovedstol, som ikke tidligere er blevet brugt til afgiftsnedsættelse ved tinglysning af nyt pant i samme ejendom. 

Reglerne kan også benyttes for pantebreve i andelsboliger tinglyst i Andelsboligbogen.