Tinglysningsloven

Om loven

I loven kan du bl.a. læse om, hvilke rettigheder der skal tinglyses, hvordan en tinglysning foregår, og hvilken myndighed der står for tinglysningen.

Tinglysning er en offentlig registrering af rettigheder over bl.a. fast ejendom, fx overdragelser af ejendomsretten (skøder), pant (pantebreve med videre), retsforfølgning (udlæg, konkurs med videre) og begrænsede rettigheder over en ejendom (byrder, servitutter m.v.).

Rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod kreditorer og andre købere. Tinglysning af et skøde er således ikke en gyldighedsbetingelse for at opnå rettighed over en ejendom. Tinglysning er derimod en såkaldt sikringsakt, der skal forhindre andre købere i at udslette din ret, dvs. dit ejerskab, over ejendommen. Hvis du ikke tinglyser skødet, risikerer du at miste retten til din bolig.

Specielt for andelsboliger

Selve erhvervelsen af en andelslejlighed skal ikke tinglyses, da man ved køb af en andelslejlighed køber en brugsret til og ikke en ejendomsret over en bestemt lejlighed i andelsforeningen. Andelshavere og købere af andelsboliger har derimod mulighed for at stille deres andelsbolig som sikkerhed for et lån, hvilket kan tinglyses som pant.

Andelshavere har ret til at pantsætte deres andelsbolig, uanset låneformål. Andelshaverne kan dermed stille deres andel som sikkerhed for lån i pengeinstitutter og lignende, hvilket gerne skulle give andelshaveren mere favorable lånevilkår. Der er derimod ikke tale om, at andelshaveren kan optage kreditforeningslån, da det fortsat kun er andelsboligforeningen, der kan pantsætte foreningens ejendom.