Åbn alleLuk alle

Bopælspligt - Hvad er boligens status?

Boliger kan have flere former for status, der vedrører den måde, de må anvendes på. Nogle ejendomme er kategoriseret som beboelsesejendomme og nogle har status som erhvervs- og fritidsejendomme. Der hører forskellige lovregler til de enkelte kategorier og den status, som boligen har, kan ikke umiddelbart ændres.

Hvad er bopælspligt?

Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året. Ejer du en helårsbolig, har du derfor pligt til selv at bebo den eller pligt til at sørge for, at boligen bliver lejet ud til helårsbeboelse. Opfylder du ikke bopælspligten, kan boligen i yderste konsekvens blive tvangsudlejet på kommunens foranledning.

Bopælspligten er reguleret i Boligreguleringslovens kapitel 7 om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis pga. Skatteministeriets regler om skattepligt.

Bopælspligten er vedtaget ved lov, da man bl.a. ønsker at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet.

Hvilke boliger er omfattet af bopælspligten?

Som udgangspunkt er der bopælspligt i alle boliger, herunder også landejendomme, uanset størrelsen.

Det er ikke tilladt at have adresse på mere end en bolig i samme kommune, medmindre kommunen specifikt har givet lov til det. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og kommunerne i det, der tidligere hed Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter, tæller som én kommune.

Det er kommunen, der beslutter, hvilke helårsboliger der er underlagt bopælspligten inden for kommunegrænsen.

Undtagelser til bopælspligten

Der er flere undtagelser til reglerne om bopælspligt.

Den mest oplagte undtagelse er sommerhuse, der ikke er beregnet til helårsbeboelse. Disse har en såkaldt ’negativ bopælspligt’, hvilket betyder, at disse slet ikke må bebos hele året. Kun i sommerhalvåret - dvs. i perioden 1. april til 30. september - må sommerhuse bebos, og derudover må de kun benyttes til kortvarige ferieophold i vinterhalvåret.

Der er heller ikke bopælspligt i helårsboliger, som man forsøger at sælge. Heller ikke selvom man fraflytter boligen.

Det er desuden almindeligt, at kommunen i forbindelse med nybyggeri vedtager, at de nyopførte boliger ikke er omfattet af bopælspligten, indtil første ejer sælger boligen igen. Dette gør boligen særlig attraktiv for folk, som eksempelvis udenlandsdanskere, som kun ønsker at benytte en bolig lejlighedsvist.

Flere kommuner er endvidere begyndt at tillade, at helårsboliger i visse kvarterer – eller endda hele kommunen - anvendes som ferieboliger for at trække flere, faste feriegæster til byen og samtidigt at undgå affolkning og forfald.

Du kan altid kontakte kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig eller ej.

Hvad er en flexbolig?

Flexboligordningen er skabt for at stimulere vækst og hindre, at der står helårsboliger og forfalder i områder med en overskydende boligmasse.

Som ejer af en helårsbolig (eller potentiel køber) kan du ansøge kommunen om status som flexbolig. En flexboligtilladelse kan kun meddeles til boligens aktuelle ejer. Kommunen har dog mulighed for at give bindende forhåndssamtykke i form af et forhåndstilsagn om flexboligtilladelse til fx en potentiel køber.

Status som flexbolig betyder, at du som ejer kan bruge boligen som fritidsbolig. Og du kan på et senere tidspunkt vende tilbage til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning, hvis du får behov for det. Du kan nemlig frit vælge, hvornår du igen ønsker at bo permanent i boligen, da boligen bevarer sin formelle status som helårsbolig.

Kommunens samtykke (flexboligtilladelsen) kan meddeles til boligejeren personligt, så tilladelsen bortfalder senest i forbindelse med boligens ejerskifte, eller tilladelsen kan knyttes til selve boligen, hvormed flexboligtilladelsen følger boligen ved ejerskifte.

Det er op til kommunen at tage stilling til, hvordan flexboligordningen konkret skal udmøntes i kommunen under respekt for anden relevant lovgivning på området. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om man vil anvende ordningen i fuldt omfang, eller om man vil praktisere ordningen i en mindre vidtgående form. Kommunen kan eksempelvis beslutte alene at meddele flexboligtilladelser som tidsbegrænsede eller personlige tilladelser. Kommunen træffer også beslutning om, hvorvidt tilladelsen skal bortfalde, når helårsanvendelsen genoptages, eller give mulighed for frit at veksle mellem anvendelsesformerne.

Kommunen kan også fastsætte retningslinjer om, at ordningens anvendelse skal afgrænses geografisk således, at der i nogle områder af kommunen gives flexboligtilladelser, mens der ikke gives tilladelser i andre områder.

Anden lovgivning - som fx landbrugsloven, planloven og planer ifølge denne - skal respekteres. Hvis lokalplanen eller landbrugsloven bestemmer, at din ejendom er omfattet af bopælspligt, kan der ikke gives flexboligtilladelse. Udlændinge kan almindeligvis ikke få flexboligtilladelse, da det ofte vil være i strid med reglerne i Erhvervelsesloven.