Ejerlejlighedsloven

Om loven

Ejerlejlighedsloven indeholder bestemmelser om, hvilke ejendomme der kan opdeles i ejerlejligheder, og om de grundlæggende regler for ejerforeningen.

Loven bestemmer blandt andet, at alle ejendomme, der er påbegyndt opført efter 1. juli 1966, kan opdeles i ejerlejligheder. Det betyder, at der som udgangspunkt er forbud mod at opdele ejendomme, der er opført før dette tidspunkt. 

Med den nye ejerlejlighedslov, der er trådt i kraft den 1. juni 2020, er der nu indført mulighed for at opdele ejendomme opført før 1. juli 1966, hvis den højst indeholder to beboelseslejligheder. Ligeledes er størrelseskravet på 85 kvadratmeter for nyetablerede lejligheder ved opdeling af blandede beboelses- og erhvervsejendomme nu ophævet. 

Ejerlejlighedsloven siger også, at hver ejerlejlighed anses som en selvstændig fast ejendom, og at én ejerlejlighed kan bestå af flere selvstændige lejligheder.

Ejerlejlighedsloven indeholder derudover bl.a. bestemmelser vedrørende udformning af husorden, afstemning på generalforsamling, ejerforeningens mulighed for adgang til lejligheden og ejerens misligholdelse.  

Den nye lov indeholder også en generalklausul, hvorefter det med direkte hjemmel i ejerlejlighedsloven vil være muligt at tilsidesætte urimelige vilkår eller urimelige generalforsamlingsbeslutninger.

Ud over reglerne i ejerlejlighedsloven bliver en ejerforening reguleret af foreningens vedtægter. Erhvervsministeren har udarbejdet en normalvedtægt for ejerforeninger, der gælder, hvis der ikke er vedtaget særlige individuelle vedtægtsregler i den enkelte ejerforening.

Normalvedtægten for ejerforeninger kan du læse mere om under "Ejerforeningsvedtægter".

Husorden

Ejerforeningen kan også have vedtaget en husorden, der regulerer en række praktiske forhold i den enkelte ejerforening, for eksempel om beboerne må holde hund, hvor sent der må spilles høj musik og andre almindelige ordensregler.