Medlemskab af grundejerforening
Et boligkøb vil ofte indebære en medlemspligt af en grundejerforening, herunder en forpligtelse til at betale kontingent m.v. Er der medlemspligt, vil der være tinglyst en servitut (byrde) på ejendommen, som vil fremgå af tingbogen, eller medlemspligten vil fremgå af en lokalplan. Er det derimod frivilligt, om boligejeren ønsker at være medlem af grundejerforeningen, står det naturligvis ejeren frit, om man ønsker at melde sig ind.
Kontingentet til grundejerforeningen er normalt mellem kr. 500 og kr. 4.000 om året alt efter størrelsen af de forpligtelser, der påhviler foreningen. F.eks. har grundejerforeninger med privat vejnet typisk betydeligt højere medlemsudgifter end foreninger med offentligt vejnet.
Hvis der er private fællesveje i området, er det normalt grundejerforeningens opgave at sørge for vedligeholdelse og istandsættelse af vejene. Ofte vil grundejerforeningen have oprettet et vejlaug til at tage sig af disse opgaver. I nogle tilfælde er der kun oprettet et vejlaug og ingen grundejerforening. Uanset om der er oprettet et vejlaug eller ej, vil den enkelte boligejer i grundejerforeningen have pligt til at betale sin forholdsmæssige andel af udgifterne til vejenes vedligeholdelse og istandsættelse.
Det samme kan gælde private vandværk, der ofte er baseret på andelsbasis.
Grundejerforeningen er reguleret via foreningens vedtægter, og bestyrelsen vælges på generalforsamlingen.
I forbindelse med et salg af en bolig skal grundejerforeningens regnskab og seneste generalforsamlingsreferat udleveres til køber.
Oplysninger ved bolighandel
Det er sælger og/eller sælgers ejendomsmægler, der skal sørge for at fremskaffe alle de fornødne oplysninger til køber.
Oplysningerne kan hentes ved at rette henvendelse til grundejerforeningen, det eventuelle vejlaug og de respektive forsyningsværker.