Købsaftale

Købsaftalen er købers og sælgers kontrakt med hinanden om overdragelse af ejendommen. De primære vilkår i købsaftalen vedrører pris og overtagelsesdag, men der vil ofte følge en lang række supplerende handelsvilkår. Der er ikke regler om, at der skal benyttes en særlig formular, så en købsaftale kan se ud på mange måder.

  • Opdateret 18. februar 2022

Det er som udgangspunkt sælger eller sælgers ejendomsmægler, der udarbejder udkast til købsaftalen.

Når ejendommen sælges via en ejendomsmægler, benyttes Dansk Ejendomsmæglerforenings Standardkøbsaftale. Første del af købsaftalen indeholder rubrikker til udfyldelse af bl.a. købers og sælgers navne, ejendommens adresse, overtagelsesdag og handlens øvrige individuelle vilkår, som de er aftalt mellem sælger og køber. Anden del af købsaftalen indeholder kun fortrykte standardvilkår, bl.a. vedrørende risikoovergang, tilbehør, og særlige bestemmelser for grundkøb, ejerlejligheder m.m. Tredje del af købsaftalen er salgsopstillingen.

Købsaftalen samler alle de vigtige oplysninger om handlen. Den indeholder derfor oplysninger fra andre dokumenter, der er indhentet i forbindelse med ejendomshandlen. Det drejer sig fx om ejendomsdatarapporten, der samler ca. 50 offentlige oplysninger til brug for ejendomshandlen.

Salgsopstillingen er en integreret del af købsaftalen, og salgsopstillingens indhold betragtes derfor som en del af handelsvilkårene, som køber kan støtte ret på. Hvis det fx står i salgsopstillingen, at der medfølger et legehus til villaen, så regnes dette for at være en del af aftalen.

Når købsaftalen er underskrevet af begge parter, har køber ret til at fortryde handlen i op til seks hverdage, der regnes fra datoen for sælger underskrift. Hvis køber fortryder, skal der dog betales 1 % af købesummen til sælger. Sælger har ikke mulighed for at fortryde, når der først er skrevet under.

Du bør som køber søge professionel hjælp hos en advokat eller anden boligrådgiver, inden du underskriver købsaftalen. Der bør foretages et juridisk tjek af handlen – herunder om der f.eks. gemmer sig ubehagelige overraskelser i lokalplanen eller ejendomsdatarapporten.

Derfor bør der altid være et rådgiverforbehold, hvor rådgiverens godkendelse af handlen er en forudsætning for aftalen.

En advokat med erfaring med bolighandler eller en anden professionel rådgiver vil kunne rådgive dig om indhold og konsekvenser af købsaftalen og ejendommens dokumenter og hjælpe dig med at forhandle vilkårene med sælger.

Læs altid den medfølgende salgsopstilling grundigt igennem, da der kan være lavet ændringer heri i forhold til den salgsopstilling, du fik i hånden ved fremvisningen af ejendommen.

Du kan som sælger søge professionel hjælp hos en ejendomsmægler, der kan finde en køber til boligen og stå for at lave udkast til en købsaftale. Hvis du allerede har fundet en køber, kan du også lade en advokat stå for arbejdet med købsaftalen. Det er ofte for kompliceret og risikofyldt at gøre det selv.

Sørg også for, at det fremgår af købsaftalen, hvis køber har indgået individuelle aftaler med dig som sælger, eksempelvis noget du har lovet at sørge for inden overtagelsen.

Du er som sælger pålagt ”sælgers loyale oplysningspligt”, som indebærer, at du skal oplyse køber om alle forhold i relation til ejendommen, der kan være relevante for køberens beslutning om købet. Du har dog ikke pligt til at oplyse om bagateller.