Kolonihaveloven
Kolonihaveloven sikrer, at den langt overvejende del af kolonihaveområderne forbliver varige kolonihaver, der ikke kan nedlægges som led i kommunernes almindelige kommune- og byplanlægning.
Kommunerne kan også udlægge nye kolonihaveområder, hvis man finder, at der lokalt er behov herfor, og de pågældende kommuner er indstillede på at efterkomme ønsket.
Den overvejende del af kolonihaverne ligger på kommunalt ejet jord, mens en række andre parter, fx DSB, ejer resten. Kolonihaveforbundet er normalt lejer af områderne, og lejer så videre til de lokale foreninger.
Hvad er kolonihaver?
En kolonihave defineres i loven bl.a. ved, at havelodderne normalt ikke er større end 400 m2 og der må normalt opføres huse til dag- og natophold, men ikke til helårsbeboelse. Derudover kan der bygges til opbevaring af redskaber mv.
Offentlig adgang
I nye kolonihaveområder må alle og enhver færdes til fods på veje og stier i dagtimerne i sommerhalvåret, og i ældre kolonihaveområder vil der også ofte være adgang for offentligheden.