Spørgsmål og svar

Hvordan bliver man ejendomsmægler?

SVAR: For at blive godkendt ejendomsmægler skal man have en relevant teoretisk uddannelse samt 2 års praktisk erfaring med ejendomshandel.

Uddannelsen kan være Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning med speciale i ejendomshandel. Se mere om uddannelserne på Dansk Ejendomsmæglerforenings hjemmeside.

Hvordan bliver man optaget i ejendomsmæglerregistreret?

SVAR: Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 6 opstiller krav til, hvem der kan godkendes som ejendomsmægler og dermed har ret til at blive optaget i ejendomsmæglerregisteret. Ansøgere, som har bestået den teoretiske del af ejendomsmægleruddannelsen, har ret til at blive godkendt som ejendomsmægler og dermed optages i ejendomsmæglerregistret, hvis det kan dokumenteres, at de har været ansat på fuld tid i mindst 2 år i en ejendomsmæglervirksomhed. Det er en forudsætning, at ansøgerne har udført opgaver, der kan antages at have givet et praktisk kendskab til ejendomsformidling. Kravet om praktisk erfaring kan delvist også opfyldes, hvis ansøgeren gennem anden beskæftigelse har opnået et tilsvarende praktisk kendskab, således at ansøgeren er i stand til at forestå en ejendomshandel.

Den praktiske uddannelse skal have en varighed svarende til mindst 2 år på fuld tid (37 t/uge). Det betyder, at en arbejdsperiode med en ugentlig arbejdstid under 37 timer medregnes tilsvarende kortere. F.eks. vil en ugentlig arbejdstid på 18 timer medregnes som ½ tid.

Det er Erhvervsstyrelsen som vurderer om kravene til den praktiske erfaring er opfyldte. Det bemærkes, at godkendelsen af den praktiske erfaring altid sker på baggrund af et konkret skøn.

Er man beskyttet af bekendtgørelsens regler, hvis man køber ferieboliger i udlandet?

SVAR: Ifølge lovens § 3, stk. 1, finder loven anvendelse uanset ejendommens beliggenhed, når en væsentlig del af den erhvervsmæssige formidling udføres i Danmark. Såfremt en ejendom udbydes eller formidles til danske forbrugere, skal de danske love overholdes.

På samme måde gælder det, at det ikke er afgørende hvilket land den enkelte forbruger kommer fra, idet loven gælder overfor enhver, der opfylder forbrugerbegrebet i lovens § 2, stk. 1. Loven finder således også anvendelse, hvis en udenlandsk forbruger henvender sig hos en erhvervsdrivende med forretningssted i Danmark for at købe fast ejendom.
 

Gælder der en tidsfrist for salg af en ejendom? Hvor længe skal aftalen med ejendomsmægler løbe, hvis huset ikke sælges, og hvad skal man i så fald betale ejendomsmægleren i salær - omkostninger til annoncering og lign?

SVAR: Reglerne om ejendomsmæglerens vederlag findes i lovens §§ 29-34.

Udgangspunktet er aftalefrihed for såvel sammensætningen af vederlag til ejendomsmægleren samt for aftaleperiodens længde. Men hvis der er aftalt resultatafhængigt vederlag (typisk kaldet ”solgt eller gratis”), og der skal betales vederlag ved opsigelse, må aftaleperioden højst være 6 måneder. Aftalen kan forlænges med 3 måneder ad gangen.

Aftalen kan altid opsiges uden varsel, og ejendomsmægleren har kun krav på vederlag i sådanne situationer, hvis det konkret er aftalt. Ved formidlingsaftaler, hvor der er aftalt resultatafhængigt vederlag, har ejendomsmægleren kun krav på et rimeligt vederlag, hvis det er sælgeren som opsiger aftalen.

I tvister vedrørende ejendomsmæglers salær kan henvises til Klagenævnet for Ejendomsformidling.

Er det den tilstandsrapport som bliver fremlagt i forbindelse med købsaftalens indgåelse, som er gældende, eller er køber og dennes rådgiver forpligtet til at gennemgå tidligere tilstandsrapporter?

SVAR: Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. indeholder ikke regler om retsvirkningerne af, at sælgeren fremlægger en tilstandsrapport, der er mere end 6 måneder gammel.

For at have de i § 2 nævnte retsvirkninger skal en tilstandsrapport være udarbejdet (eller fornyet) mindre end 6 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten, jf. § 4, stk. 1. Er tilstandsrapporten ældre, frigøres sælger ikke for ansvar.
 

Kan ejendomsmægler og bygningssagkyndig efter underskrivelse af købsaftale rette fejl i tilstandsrapporten, der forringer tilstandsrapporten med en allonge?

SVAR: Er en tilstandsrapport blevet indberettet med en fejl, kan denne rettes i en allonge.

Er der allerede indgået aftale mellem køber og sælger, kan den bygningssagkyndige ikke undgå et evt. erstatningsansvar, jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. § 3, ved efterfølgende at rette fejlen i tilstandsrapporten.

Er ejendomsmægler ikke ansvarlig for, at købsaftale og tilstandsrapport stemmer overens med sælgers oplysninger?

SVAR: En tilstandsrapport indgår ligesom købsaftalen i en ejendomshandel som et af handlens dokumenter. Oplysningerne i tilstandsrapporten er afgivet af henholdsvis en bygningssagkyndig og sælger, hvorfor disse er ansvarlige for at oplysningerne i rapporten er korrekte. Ejendomsmægleren har derfor som udgangspunkt ikke noget ansvar i forhold til oplysninger afgivet i en tilstandsrapport.
 

Hvis man har underskrevet en købsaftale, er man så endelig bundet af underskriften, eller gælder der en form for fortrydelsesret?

SVAR: Ifølge lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom kan en forbruger træde tilbage fra en købsaftale inden 6 hverdage efter aftalens indgåelse. Fortrydelsesretten er dog betinget af, at køberen inden udløbet af de 6 hverdage betaler en godtgørelse på 1 % af købesummen til sælger, jf. lovens § 11. Godtgørelsen tilfalder sælger uanset købers årsag til at fortryde købet.
 

Må en ejendomsmægler købe en ejendom, som er til salg i sin forretning?

SVAR: Hvis en ejer, en ansat eller en person med tilsvarende tilknytning til ejendomsformidlingsvirksomheden, ønsker at erhverve en ejendom, som virksomheden har til opdrag at sælge, skal virksomheden straks opsige formidlingsaftalen, frasige sig sit vederlag, og rådgive sælger om muligheden for at søge anden bistand.
 

Hvem skal sikre digital tinglysning af skødet ved en ejendomshandel, og hvem skal afholde udgifterne herved?

SVAR: En ejendomsmægler må gerne sikre den digitale tinglysning af skødet på sælgerens vegne. Det er uomtalt i loven, hvilken af parterne i en ejendomshandel, der skal afholde udgiften til de forskellige ydelser, herunder tinglysningsafgiften. Det står således parterne frit for at aftale fordelingen af udgifterne, herunder at fravige sædvane.

Sælger kan således godt gøre selve handlen betinget af, at hans repræsentant, ejendomsmægleren, skal forestå berigtigelsen. Det står endvidere parterne frit for, om købet skal være betinget af købers advokats godkendelse af dele eller hele aftalegrundlaget.
 

Hvor kan jeg klage over en ejendomsmægler?

SVAR: Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere kan behandle klager over godkendte ejendomsmæglere eller ejendomsmæglervirksomheder, der har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til lov om formidling af fast ejendom m.v. og god ejendomsmæglerskik. Der vil altid være en ansvarlig ejendomsmægler for hvert formidlingsopdrag, som man kan klage over, selvom opgaven er udført af en anden person. Klager over personer, der ikke er registreret ejendomsmæglere, men som er omfattet af loven f.eks. rådgivere og udbydere, skal behandles ved domstolene. Klager over advokater, der har optrådt som ejendomsformidlere, skal indbringes for advokatnævnet.

Disciplinærnævnet kan tildele en advarsel og idømme den enkelte ejendomsmægler en personlig bøde på op til 300.000 kr., mens ejendomsmæglervirksomheden kan idømmes en bøde på op til 750.000 kr. I særlige tilfælde kan nævnet frakende en ejendomsmægler retten til at udøve erhvervet for en begrænset periode fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.

Klager om en ejendomsmæglers salær, krav om erstatning samt kollegiale sager mellem ejendomsmæglere kan ikke indbringes for nævnet. I disse sager henvises til Klagenævnet for Ejendomsformidling, Dansk Ejendomsmæglerforenings etiske råd samt domstolene.

Forbrugeren kan fortsat klage til Klagenævnet for Ejendomsformidling med krav om erstatning til forbrugeren og fortabelse af salær for ejendomsmægleren. Endvidere vil Dansk Ejendomsmæglerforenings etiske råd fortsat kunne udtale kritik og pålægge bøder til sine medlemmer.

Klagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene, men de kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Jeg har modtaget en opkrævning med to gebyrer, men jeg vil gerne afregistreres som ejendomsmægler – skal jeg stadig betale?

SVAR: Du har modtaget en opkrævning af gebyret for Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn med godkendte ejendomsmæglere sammen med opkrævning af gebyret, som finansierer driften af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Alle ejendomsmæglere, der pr. 1. januar det pågældende år var registreret som aktiv, vil blive opkrævet begge gebyrer. Det betyder, at du vil blive opkrævet, selvom du efter 1. januar ikke længere er registreret som aktiv i ejendomsmæglerregisteret, fx hvis du deponerer din beskikkelse.

Du finder den gældende sats for gebyret på Erhvervsstyrelsen.dk, hvor du også kan læse mere om Erhvervsstyrelsens bekæmpelse af hvidvask.

Hvorfor modtager jeg en opkrævning af to forskellige gebyrer?

SVAR: Godkendte ejendomsmæglere betaler gebyr for det tilsyn, som Erhvervsstyrelsen fører med dem efter hvidvaskloven.

Hjemlen til at opkræve gebyr fra 2021 og frem fremgår af § 62 a i Lov om formidling af fast ejendom, som er indført ved lov nr. 643 af 19. maj 2020 om ændring af revisorloven og lov om formidling af fast ejendom m.v. (Gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn).

Der er tale om et årligt gebyr, der bliver opkrævet hos den enkelte, godkendte ejendomsmægler.

Opkrævningen af hvidvaskgebyret vil ske samtidig med det årlige ejendomsmæglergebyr, som finansierer driften af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. De to gebyrer vil blive opkrævet i kalenderårets sidste halvår.

Du finder den gældende sats for gebyret på Erhvervsstyrelsen.dk, hvor du også kan læse mere om Erhvervsstyrelsens bekæmpelse af hvidvask.