Vejledning til arbejdsgivererklæring

Betegnelsen ejendomsmægler kan anvendes af personer, der er optaget i ejendomsmæglerregistret. Lovens § 6 opstiller kravene til, hvem der kan optages i registret. Det er en grundlæggende forudsætning for optagelse i registret, at der kan fremvises eksamensbevis fra bestået ejendomsmægleruddannelse godkendt af Undervisningsministeriet samt, at der kan dokumenteres 2 års praktisk erfaring til ejendomsformidling.

Det er Erhvervsstyrelsen, som vurderer, om kravene til den praktiske erfaring er opfyldt. Det bemærkes, at godkendelsen af den praktiske erfaring altid sker på baggrund af et konkret skøn, og at punkterne i kerneopgaver for ejendomsmægler derfor blot er vejledende.

Ansøgere, som har bestået den teoretiske del af ejendomsmægleruddannelsen, har ret til at blive optaget i ejendomsmæglerregistret, hvis det kan dokumenteres, at de har været ansat på fuld tid i mindst 2 år i en ejendomsmæglervirksomhed. Det er en forudsætning, at ansøgerne har udført opgaver, der kan antages at have givet et praktisk kendskab til ejendomsformidling.

Det må tillægges væsentlig betydning, at ansøgeren som udgangspunkt har beskæftiget sig med samtlige af de opgaver der er nævnt ovenover i skemaet Kerneopgaver for ejendomsmægler i en sammenlagt periode på mindst 2 år.

Det bemærkes, at ansøgeren ved udførelsen af punkterne skal have været i kontakt med forbrugere, således at ansøgeren har opnået erfaring i anvendelsen af reglerne i lov om formidling af fast ejendom m.v. Erhvervsmæglere vil således som udgangspunkt ikke kunne opfylde punkterne fuldt ud.

Oftest vil man – udover ved ansættelse hos en ejendomsmæglervirksomhed – have opnået praktisk erfaring med ejendomshandel via ansættelse som fx advokatsekretær, bankrådgiver, ejendomsadministrator, sagsbehandler, formidler af udlejningsejendomme eller erhvervsmægler. Erhvervserfaringen herfra kan efter en konkret vurdering indgå med maksimalt 1 års varighed.
 

Praktisk erfaring fra udlandet, kan som udgangspunkt godt kvalificere til godkendelse og medtages i de 2 års erfaring, men kan maksimalt indgå som 1 år fuldtidsarbejde. Det vil være en konkret vurdering, baseret på punkterne i Kerneopgaver for ejendomsmægler og sammenlagt med ansøgerens øvrige praktiske erfaring. Hvis man påtænker at tage noget af sin praktiske erfaring i udlandet, kan det anbefales at vurdere sine kommende arbejdsopgaver i forhold til punkterne i Kerneopgaver for ejendomsmægler.

Den praktiske uddannelse skal have en varighed svarende til mindst 2 år på fuld tid (37 t/uge). Det betyder, at en arbejdsperiode med en ugentlig arbejdstid under 37 timer medregnes tilsvarende kortere. Fx vil en ugentlig arbejdstid på 18 timer medregnes som ½ tid.

Ulønnet praktisk arbejde kan efter en konkret vurdering medregnes til den praktiske uddannelse, hvis arbejdets omfang og indhold er dokumenteret.

Endvidere er det en forudsætning for optagelse i registret, at ansøgerens praktiske kendskab har aktualitet. Efter § 4 i bekendtgørelse om godkendelse og registrering af ejendomsmæglere og optagelse i Ejendomsmæglerregisteret, skal erhvervserfaringen være optjent inden for de seneste 8 år fra ansøgningstidspunktet. Herved sikres at det stadig er en relevant og ajourført viden om udviklingen på området, der danner baggrund for registrering i Ejendomsmæglerregistret.
 

Ansøgere, der ønsker at søge optagelse i ejendomsmæglerregistret, skal indsende en erklæring fra en arbejdsgiver, der detaljeret beskriver de arbejdsopgaver, som ansøgeren har udført i relation til omsætning af fast ejendom. Ved vurderingen af arbejdsgivererklæringen lægges der bl.a. vægt på følgende:

• hvem har haft instruktionsbeføjelsen
• om arbejdsgiveren har ført tilsyn med arbejdsopgavernes udførelse

En udførlig og uddybende arbejdsgivererklæring er vigtig både i forbindelse med ansættelse i en ejendomsmæglervirksomhed og i de tilfælde, hvor praktisk erfaring er nået i en anden branche.

Hvis arbejdsgivererklæringen ikke kan fremskaffes

I nogle tilfælde er det ikke muligt for en ansøger at fremskaffe en erklæring fra et tidligere ansættelsessted fx på grund af sygdom, virksomhedens ophør, uenighed mellem ansøger og arbejdsgiver, arbejdsgivers dødsfald eller lignende.