Energimærkning af boliger

Alle nyopførte bygninger på 60 m² eller derover skal energimærkes som en kontrol af, at bygningen overholder energikravene i bygningsreglementet.

De fleste bygninger, der anvendes til beboelse eller erhverv, skal energimærkes ved salg eller udleje. Det gælder:

• Enfamilieshuse og række,- kæde eller dobbelthuse
• Bygninger med ejerlejligheder
• Bygninger med andelsboliger, anparter og aktier i boligfællesskab
• Bygninger til udlejning eller bygninger med lejeboliger.

Ved salg af en ejerlejlighed eller ved salg af en andels/anpartslejlighed i en etageejendom skal ejer-, andels/anpartsforeningen betale for energimærkningen og stille den til rådighed for sælger.
(For andels/anparts parcelhuse samt række-, kæde- og dobbelthuse har den enkelte andels/anpartshaver selv pligt at få udarbejdet et energimærke for boligen ved salg)

Ejendomme over 1000 m² skal energimærkes ved salg, udleje eller overdragelse.

Nogle bygninger er fritaget for energimærkning. Det er bl.a.

• sommerhuse
• tilbygninger
• kolonihavehuse
• garager
• carporte
• udhuse
• fritliggende bygninger med et samlet etageareal på under 60 m²
• bygninger, der efter aftale mellem parterne skal rives ned efter salg
• fredede bygninger (bevaringsværdige bygninger er ikke undtaget)

Flere bygninger på samme ejendom skal som udgangspunkt energimærkes hver for sig, men kan godt samles i én energimærkerapport.

Der kan udarbejdes fælles energimærkerapport for flere bygninger - fx nyopførte række-, kæde-, og dobbelthuse - hvis der ved færdigmeldingen af byggeriet er en fælles energiramme for disse.

Nyere enfamiliehuse - under 25 år – kan energimærkes uden bygningsgennemgang (automatmærker). Dog skal nybyggeri, hvor der er ansøgt om byggetilladelse efter 31. marts 2006, have udarbejdet energimærkning med bygningsgennemgang inden færdigmelding, for at der senere kan automatmærkes. Der er også en betingelse, at ejer garanterer, at der ikke er sket væsentlige bygningsændringer, der kan have betydning for den energimæssige ydeevne.

Et gyldigt energimærke skal synliggøres ved annoncering i kommercielle medier til salg, udleje eller overdragelse af en bygning eller bygningsenhed som f.eks. enfamiliehus, ejerlejlighed, anpart, og andelsbolig. Det gælder både til bolig og erhvervsformål.

Annonceringspligten gælder ved salgssituationer, hvor en ejendomsformidler er involveret, men også for privat salg eller udleje.

Mærket er gyldigt i 10 år – regnet fra den dato hvor energimærket blev udstedt.

Hvis du laver ændringer af ejendommen, der væsentligt rykker ved energiforbruget, gælder energimærket dog ikke længere.

Det er sælger eller udlejers ansvar at sørge for energimærkningen. Sælger skal udlevere energimærkning til ejendomsformidleren forud for annoncering af sælgers ejendom eller ejerlejlighed.

Hvis bygningen/huset/lejligheden ikke annonceres til salg/udleje skal energimærkningen udleveres til køber/lejer inden købs- eller lejeaftalens indgåelse.

Energistyrelsen kan give et påbud, hvis reglerne ikke følges. Hvis kravet om energimærkning ikke er blevet overholdt, skal bygningsejeren indgå en aftale med en energimærkningskonsulent om udarbejdelse af energimærkning inden for en angiven frist. Bygningsejeren skal derefter indsende dokumentation for energimærkningen.

Der kan tildeles bøder i følgende tilfælde:

• Hvis udlejer ikke udleverer energimærkning til lejer.
• Hvis ejere, sælgere, ejerforeninger, boligfællesskaber m.v. undlader at udarbejde og udlevere energimærkninger i forbindelse med salg og overdragelse.
• Hvis ejer eller andre relevante parter ikke overholder kravet om synliggørelse af energimærket ved kommerciel annoncering af salg og udleje af bygninger og boligenheder samt om opslag af energimærker.
• Ved manglende efterlevelse af et påbud.

Energimærkningen skal foretages af et certificeret energimærkningsfirma. Firmaet er ekspert i energi og certificeret i henhold til ISO-standarder for kvalitetssikring mv.

Det certificerede energimærkningsfirmas arbejde kontrolleres via stikprøvekontrol af Energistyrelsen, som også har mulighed for at give sanktioner i form af udtalelser og påtaler ved alvorlige gentagne fejl og mangler i energimærkningen, ligesom Energistyrelsen offentliggør navne på firmaer, der har fået påtaler.

Energimærkningen giver først og fremmest et overblik over, hvor dyr en bolig vil være i varme og el. Det har betydning for salgsprisen. Besparelsesforslagene viser, hvilke energimæssige forbedringer det kan betale sig at gennemføre.

Der er penge at spare på forbedringer – også selvom man skal låne penge til forbedringerne. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut kan man i gennemsnit spare 25-30% på el- og varmeregningen i almindelige danske huse. Mest sparer man ved fx at udskifte vinduerne eller ved at efterisolere.

Der kan klages over energimærkningsrapporter indtil de er 1 år gamle. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten får ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år fra energimærkningsrapportens datering.

Det er Energistyrelsen, der er myndighed, og på deres hjemmeside kan du finde klageskema og yderligere information.